Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Ane K bliver del af Park Styling-kæden

Ane K er blevet en del af Park Styling kæden, der omfatter 24 selvstædnige frisører i Danmark og en i Oslo. Foto: Jørgen Kirk
Vi bliver mere bæredygtige, bruger kun skånsomme produkter, indfører pant på flaskerne og får adgang til kurser, fortæller Ane K.
Annonce

Bag Disken: Fremover vil salonen hedde Park by Ane K, men det vil stadig være Ane Kirstine Asstrup Rasmussen, der står i spidsen for salonen.

- Ved at komme med i et større fællesskab kan vi øge bæredygtigheden og til stadighed udvikle os som frisører. Vi får nogle mere skånsomme produkter, der kommer pant på shampooflasker, som vi giver til velgørende organisationer, og vi får et samarbejde mellem salonerne. Desuden holder vi fælles kurser, forklarer Ane K.

Den største forandring som kunderne vil opleve er den grønne mosvæg med det hvide Park-skilt.

Ane K. har altid vidst, at hun ville være frisør.

- Det har bare altid været spændende, give kunderne gode oplevelser og en god service, forklarer hun.

Kort tid efter at hun var blevet udlært hos Salon Coco i Velling fik hun ansættelse som frisør på et krydstogtskib.

- Det var da en oplevelse, hvor jeg både har været i Middelhavet, i Østersøen og i Caribien. Da jeg kom hjem i 2012 troede jeg egentlig, at jeg skulle ud igen, fortæller Ane K.

I stedet blev hun selvstændig frisør i Søndervig.-

- Jeg havde egentlig aldrig troet, at jeg skulle blive selvstændig, men min far gjorde mig opmærksom på, at der var en ledig salon og jeg var ude til en snak. Jeg tog chancen og fik stor opbakning fra min familie, forklarer Ane K.

I 2016 valgte hun at flytte salonen til Ringkøbing.

- Jeg havde stiftet familie og boede i Højmark, så det passede bare bedre med at have en salon i Ringkøbing. I Søndervig er det hele tiden nye kunder, og der er meget travlt i ferier og på hellidgage. Det passede bare bedre med familielivet at rykke til Ringkøbing, påpeger Ane K.

Som selvstændig kan hun selv planlægge sin dag, hvilket også er godt med små børn.

- Med en mand der også er selvstændig kræver det da noget planlægning at få alle ender til at mødes, men som to selvstændige har vi også forståelse for, at det kræver mange timer på arbejde, siger Ane K.

De fleste af salonen kunder kommer fra Ringkøbing og den udvidede omegn.

- Der kommer også stadig turister i salonen. Vi har nogle turister, der kommer år efter år og det er da hyggeligt at høre lidt om, hvad der er sket i familien siden sidst, fortæller hun med et smil.

- De fleste kunder bestiller tid via salonens online-booking, men der kommer også strøgkunder.

- Online-booking har gjort tingene meget nemmere for os, for nu booker kunderne en tid, hvor det passer dem. Tidligere kunne vi godt bruge lang tid i telefonen og kalenderen med at finde en tid, siger Ane K.

Hun betegner selv salonen kunder som en god blanding af mænd, kvinder, børn, unge og ældre.

Ane K. synes, at Ringkøbing er en god handelsby, hvor man kan få det meste.

- Men jeg savner en børneudstyrsbutik i byen siden Ønskebørn lukkede. Det er lidt træls at skulle til Herning for at hente en låge, påpeger Ane K.

Umiddelbart kan man godt synes, at salonen ligger lidt gemt i Bioslippen, men Ane K. synes den ligger perfekt.

- Vi ligger ugenert, hvor folk ikke hele tiden går forbi og kan kigge ind. Her er fred og ro, samtidig med at vi ligger tæt på parkering og gågaden, hvor der hele tiden sker noget, siger hun.

Ane K

Ejes af Ane Kirstine Asstrup Rasmussen

32 år.

Født i Gl. Sogn, bor i Højmark.

Udlært i Salon Coco i Velling i 2009.

Ude at rejse som frisør på krydstogtskib.

Startede Ane K. i Søndervig i 2012.

Salonen flyttede til Ringkøbing i 2016.

Er gift med landmand Anders Rasmussen,

de har tre børn, Stine, Simone og Daniel på fire, tre og knap et år.

Salonen er blevet del af Park Styling, en kæde af selvstændige frisører med 24 saloner i Danmark og en i Oslo.

Siden oktober 2012 har Jette Stilling været ansat i salonen.

Vi ligger godt, her er fredeligt og ugeneret, men vi er tæt på parkering og på gågaden, mener Ane K om placeringen i Bioslippen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Masser af druer

Annonce