Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Bedste afkast i en coronatid: Invester i din familie og dine nærmeste

Dan Damgaard Rasmussen råder læserne til at få det bedste ud af coronatiden. Invester i familien. Foto: Stefan Steinn.
Hjemmearbejde for alle giver familien en fantastisk mulighed til kvalitetstid
Annonce

Klumme: Der er ikke meget økonomi-læring i denne klumme . Og hvis der skulle være en lille del, så skulle det være, at det allerbedste afkast du får dig i denne coronatid, det er den tid, du investerer i din familie og allernærmeste. Jeg håber dog, at der er andet inspiration, du kan tage med dig på din vej.

Jeg sad for et par weekender siden og så filmen ”Den tolvte mand” på Netflix. En autentisk fortælling om 12 frihedskæmper i Norge under 2. verdenskrig, som forsøgte at gøre modstand mod tyskerne. 11 af dem blev groft tortureret og efterfølgende likvideret, men hvor den tolvte mand undslap, og hvor man så følger hans rejse mod sikkerhed i Sverige. Trods mange fuldstændig uvirkelige prøvelser, såvel fysiske som psykiske, og endda meget værre end hvad jeg kunne forestille mig, inden jeg satte den 2 timer lange film i gang, ja, så overlevede han med hjælp fra norske menneskers samfundssind. De hjalp ham på hans rejse velvidende, at hvis de blev opdaget i at hjælpe ham, så ville deres hjem blive brændt og de selv slået ihjel. Men viljen og lysten til at hjælpe manden i sikkerhed var stor, og han kom i sikkerhed.

I mit stille sind gav det en refleksion. Refleksioner om tiden under 2. verdenskrig kontra coronakrisens indtog i nutiden. Med størst mulig respekt for begge situationer, så ved jeg godt, hvilken en jeg helst ville vælge, hvis jeg skulle vælge en. Jeg ved også godt, hvad jeg ville vælge på vegne af vores børn.

Annonce

Sæt ting i perspektiv

Det er et hypotetisk valg, så absolut. Men det er et vigtigt et af slagsen, fordi det sætter tingene i perspektiv. Det har vi godt af at gøre, når vi føler, der er meget modvind og uret. Når man sætter tingene i perspektiv, så kan man enten vælge at glæde sig over det, eller blive mere irriteret og negativ over det.

Det er rigtigt svært at arbejde hjemmefra, når man samtidig med skal være skolelærer, pædagog, far/mor, måske ”lomme”-psykolog og endda sygeplejske – og samtidig passe sit arbejde på en nærværende og stærk måde. Men omvendt så giver det en fantastisk mulighed som familie til kvalitetstid. Tid til at give dine børn nogle ekstra ting i rygsækken. Indblik i, hvor dit barn er stærk, og hvor der er udviklingspunkter. Det giver et stærke bånd til hinanden på arbejdet, fordi man er ”inviteret” til møde i ens eget hjem

Det er rigtig træls, at vi ikke må være sammen med andre. Det er både træls for voksne og børn. Ja, det er det. Vi er socialt afhængig som mennesker, men det kan give plads til nye møderum. Det kan være via Facetime, via skype, via teams eller andre smarte muligheder.

Annonce

Bliv omstillingsparat

Børnene lærer ikke nær så meget derhjemme som i skole. Måske er det rigtigt. Måske er det forkert. Hvad er de væsentligste læringer, du gør dig i livet? Der er mange ting. Men en ting er helt sikkert, og det er, at nutidens børn og fremtidens børn skal lære at være omstillings- og forandringsparat. Jo flere gange du har mødt forandringer, fundet nye måder at gøre tingene på, fundet nye måder at tænke tingene på eller andre vinkler – det gør dig stærkere. Det gør dig unik. Det gør dig robust, fordi livets landevej er ikke uden knubs, blå mærker og opbremsninger. Det er livet. Det giver evnen til at omstille sig til nye virkeligheder og acceptere tingenes tilstand. Bruge energi og indsats på de ting, som du kan gøre noget ved – og lad være med at kæmpe, spekulere eller gøre modstand mod det, som du ikke kan gøre noget ved.

Når du sætter ting i perspektiv, så kan du sætte dig i andres sted. Så selvom du ærgrer dig over, at du ikke kan være sammen med vennerne, kollegerne eller klassekammeraterne i din egen andedam, så kan et perspektiv være, at der er andre ude i den store verden, som faktisk har det endnu svære eller er endnu mere begrænset, end du er. Jeg er helt sikker på, at der er mennesker i Afrika, som rigtig gerne vil bytte stol med dig. Når tingenes sættes i perspektiv, så kan man mange gange ende med at blive taknemmelig for det, man i forvejen har.

Du har et valg. Dit valg påvirker dig selv. Din indstilling. Din måde at se livet. Dine nærmeste. Dine omgivelser.

Hvad vælger du?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce