Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Brohuset i Ringkøbing er blevet bedre kørende

På cyklen ses beboerne Sabrina Sørensen og Camilla Bøgelund Pedersen som ofte er på tur med pædagog Julie Kynde Madsen(tv), bagerst Jan Hykkelbjerg Lions, Tina Mortensen fra Brohusets støtteforening og Benny Rasmussen Lions. Pressebillede
Lions Club Ringkøbing står bag donation, der sikrer Brohuset en ny cykel til beboerne.
Annonce

Ringkøbing: Kort før sommerferien fik beboerne i Brohuset på Hvidkløvervej i Ringkøbing nyt køretøj. En cykel til to personer, så en beboer med ledsager kan komme ud at køre i og omkring Ringkøbing.

Cyklen, der har batteri som hjælp til pedalkraften hvis den jysk blæst for kraftig, bliver allerede flittig brugt. Faktisk så meget at den skal reserveres i Brohusets kalendersystem.

Julie Kynde Madsen fra Brohuset, som er en af de ledsagere der ofte er med på tur, fortæller at en cykeltur ned til eksempelvis havnen giver beboer og ledsager mulighed for ikke bare lidt frisk luft og motion, men også for at have en lidt mere fortrolig stund sammen, fordi cyklens to sæder er placeret side om side.

Cyklen er endda designet således, at beboere med bevægelseshandicap kan hjælpes over i cyklens saddel/stol, fra en lift, hvorfor cyklen også opfylder ønsket om, at den skulle være for alle beboerne.

Lions udtrykker glæde over, at have støttet indkøbet af cyklen.

- Det er netop den form for humanitær hjælp til lokalområdet, vi arbejder for, siger Benny Rasmussen fra Lions Ringkøbing i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Masser af druer

Annonce