Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Coast åbner lige så stille torsdag

Ronni Mark glæder sig til åbningen af Coast i Søndervig på torsdag. Butikken er yderst synlig lige ved lyskrydset. Foto: Kaj Poulsgaard
Fra på torsdag findes der også en Coast-butik i Søndervig. Butikken åbner stille og roligt, og ejerne glæder sig til at være en del af udviklingen i Søndervig.
Annonce

Søndervig: Da Ugeavisen fredag var forbi den kommende Coast-butik på Badevej 2 i Søndervig, var Ronni Mark i fuld gang med at samle mannequindukker i den ret tomme butik. Men butiksejeren forsikrer om, at tøjforretningen er klar til åbne helt efter planen nu på torsdag den 19. marts.

Men det bliver med en noget mere afdæmpet åbning end oprindeligt planlagt.

- Vi ville gerne have åbnet med et brag af en åbningsfest, hvor vi trak masser af kunder til vores nye, flotte butik med gode slagtilbud. Men efter at Danmark er blevet lukket ned på grund af coronavirus, er det ikke lige måden at gøre det på. Så nu åbner vi i stedet blot stille og roligt, og håber, at nysgerrige kunder vil fordele sig lidt mere ud over den kommende tid, siger Ronni Mark.

Den nye Coast, der ligger der, hvor Lis B tidligere lå, bliver indrettet i et 160 kvadratmeter stort lokale. Coast ville egentlig gerne have haft lidt mere plads. Men til gengæld er der en rigtig stor kælder, og synligheden i Søndervig er jo også i top, så Ronni Mark er godt tilfreds.

Vi ser et kæmpe uforløst portentional i Søndervig. Med naturen, Naturkraft og Lalandia. Det er en gave til Ringkøbing-Skjern Kommune og Søndervig at få de to store aktiviteter så tæt på.

Ronni Mark, medejer af Coast i Søndervig

Annonce

Nye kunder hver uge

Ronni Mark begyndte i Coast-butikken i Blåvand i 2000 - tre år efter Ole Vium Pedersen og Vagn Iversen overtog to butikker i Henne Strand og Blåvand, og startede Coast-kæden. Fra 2004 blev han medejer af Coast-butikken i Henne Strand.

- Jeg blev udlært i Struer, men havnede i Blåvand en vindblæst februar måned, og det var mit held - for man kommer ikke væk fra Vestkysten, når man først er fanget ind, siger Ronni Mark med et smil.

- Vi har altid været utroligt glade for butikkerne på Vestkysten, fordi vi har mange turister og dermed nye kunder hver uge. Det smitter positivt af på vores butikker, og vi ser et kæmpe uforløst potentiale i Søndervig. Med naturen, Naturkraft og Lalandia. Det er en gave til Ringkøbing-Skjern Kommune og Søndervig at få de to store aktiviteter så tæt på. Og vi vil gerne være med til at udvikle Søndervig, siger Ronni Mark.

- Når folk er på ferie, bruger de penge, spiser ude, hygger sig og køber tøj. Når folk har fri, har de tid til at ose. Om det er godt eller dårligt vejr, spiller ikke ind. Der er også en masse endags-turister, der kører til stranden i Søndervig for at bade. Derfor er vi naturligvis glade for den meget synlige placering i byen, siger Ronni Mark.

Han regner med, at der skal være fire fuldtidsansatte plus to-tre løse medarbejdere i den nye Coast. Samlet set er der 100 ansatte i de 20 Coast-butikker i dag.

- Der har været nok ansøgere til de faste stillinger, men vi kunne godt bruge lidt flere ansøgninger fra unge mennesker, der kunne tænke sig at have nogle timer i en tøjbutik i Søndervig, siger Ronni Mark.

Butiksejeren lover, at det bliver en god oplevelse at besøge Coast i Søndervig.

- Vi har en masse gode brands på både herre- og dametøj, og vi gør lidt ekstra ud af indretningen. Der vil blive installeret en kaffemaskine, og ind imellem vil det også været muligt at få et glas vin. Det skal være en oplevelse af handle hos Coast, siger Ronni Mark.

Coast og Ronni Mark

Coast i Søndervig ejes af Ronni Mark og Ole Vium Pedersen, der nu er fælles om Coast-butikkerne i Henne Strand, Skjern, Ringkøbing og Søndervig.

I alt er der nu 20 butikker i Coast-regi under forskellige koncepter. Butikken i Søndervig er med dame- og herretøj.

Ronni Mark bor i Ringkøbing. Han vil fortsat være mest i butikken i Henne Strand, men han vil også ind imellem være i Søndervig.

Ronni Mark er gift med Linda B. Mark, der arbejder ved Nel Hydrogen i Herning. Parret har tre børn, så fritiden går meget med familien samt med lidt golf, når der en sjælden gang er tid til det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Masser af druer

Ugeavisen Ringkøbing

I denne uge er der musik for enhver smag i Ringkøbing: Fra blues over orgelkoncert til spillemandsmusik og populær pop

Annonce