Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Derfor strikker vi: Håndarbejde er balsam for sjælen

Anne Kirketerp er uddannet væver, håndarbejdslærer og psykolog. Og så er hun selvudnævnt "strikke-junkie". - Jeg kan biokemisk mærke den lidt øgede puls og en lykkefølelse, når jeg går i gang med et nyt strikkeprojekt. Man ønsker, at det aldrig tager slut, siger hun, der forsker i håndarbejdets mentale indvirken. Foto: Helle Køhler Holm
Der er efterhånden ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, om det er sundt at dyrke motion. På samme måde mener psykolog Anne Kirketerp, at vi skal have en forståelse for, hvad der giver mental velvære, og hvilken værdi håndens arbejde har for vores sind.
Annonce

SKREJRUP: Omkring 1,3 millioner danskere laver håndarbejde og håndværk og har det som deres passion.

Og når det kommer til strik, er det er langt den mest udbredte form for håndarbejde.

- 70 procent af dem, der laver håndarbejde, strikker. Det har så mange fordele; du kan tage det med, det er billigt og til at gå til, forklarer Anne Kirketerp, der er uddannet væver, håndarbejdslærer og psykolog.

For fem år siden sagde hun sit job op på Aarhus Universitet for at arbejde på fuld tid med koblingen mellem psykologi og håndarbejde/håndværk, kaldet craftspsykologi.

I efteråret udkom hun med bogen "Craftpsykologi. Sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk".

- Hele mit ærinde med craftspsykologi er at højne respekten for det, som håndarbejde og håndværk kan, fortæller Anne Kirketerp.

Annonce

Strikke-junkie

Spørger man Anne Kirketerp, har et håndarbejde som strik mange fordele.

- Den tydeligste er, at man opnår flow og en tilstand af, at man for en stund glemmer tid og sted. Man fokuserer på noget andet end problemer og bekymringer eller ting, man skal. Det er det samme, som når børn leger, eller når vi har en god samtale med nogen, så opnår vi en tilstand af flow. Det er en kravsfri zone, hvor alt er vidunderligt. Man er fuldt fokuseret på arbejdet. Det er glædesfyldt og interessant i sig selv, forklarer Anne Kirketerp.


Rigtig mange finder ud, at når de laver håndarbejde, kommer de automatisk til at trække vejret langsomt, og det er nok den mest medicinske forklaring på, hvorfor det virker mod stress.

Anne Kirketerp, craftspsykolog


Men håndarbejde har også andre fordele og sværhedsknapper, man kan skrue på:

- Kroppen kommer i balance mellem den udfordring, vi sætter os for, og de færdigheder vi har for det. Der må gerne være en lille smule overudfordring, så det ikke bliver kedeligt. Det er indbygget i håndarbejde, at man kan altid skrue lidt op for sværhedsgraden. Det gør, at kroppen bliver holdt fokuseret på håndarbejdet, siger Anne Kirketerp og fortsætter:

- Mange, der begynder at strikke, oplever også en særlig dopamin-rus, fordi det er noget nyt, sprødt og spændende. Når kroppen producerer dopamin, bliver vi hooked og tænker, at vil liiiige skal strikke en pind mere. Dopamin er supergodt for hjernens kemi. Det er en naturlig form for tilfredshedsstof, et belønningshormon, forklarer Anne Kirketerp, der med glimt øjet kalder sig selv for en "strikke-junkie".

- Jeg kan biokemisk mærke den lidt øgede puls og en lykkefølelse, når jeg går i gang med et nyt projekt. Man ønsker at det aldrig tager slut, siger hun.

Annonce

Strik mod stress

Arbejdet med strikketøjet har en monotoni, som gør os godt. Den gentagende bevægelse af strikkepindene, der laver en simpel retmaske kan have en gavnlig effekt for eksempel i forhold til stress.

Illustration: Jens Nex

- Det er en velundersøgt sideeffekt, at det aktiverer afslapningsresponsen, når man laver den samme bevægelse igen og igen. Det er samme princip, mindfulness arbejder med, og som religioner gør brug af i bønnen, hvor vi trækker vejret dybt og gentager den samme bevægelse, siger Anne Kirketerp og uddyber sin pointe:

- At sidde og lave den samme rytmiske bevægelse, det kan være ved at farvelægge mandala-tegninger eller en strikkemaske, der bliver gentaget, kan virke helt som balsam for sjælen. Rigtig mange finder ud af, at når de laver håndarbejde, kommer de automatisk til at trække vejret langsomt, og det er nok den mest medicinske forklaring på, hvorfor det virker mod stress.

Annonce

Noget i hænderne

I en verden, der bliver mere og mere digital og grænseløs, er arbejdet med hænderne også en krog, der kan hage os fast i noget analogt og fysisk. Og det har vi brug for, understreger crafts-psykologen.

- Næsten halvdelen af hele vores hjerne går til at sende signaler til hænderne. Vi er jo stadig stenaldermennesker. Kroppen er lidt ligeglad med, at vi har fået computere og sidder stille. Vi har stadig brug for at få tydelig feedback fra materialer, og gøre noget fysisk, så vi kan se, at vi præsterer noget, forklarer Anne Kirketerp.

Hun oplever en bølge af interesse for noget så jordnært som at gå i skoven og sanke bær, dyrke have og lave håndarbejde eller håndværk.

- Mennesker har eksistentielt brug for at sætte os spor i verden – vi sætter et flag på månen eller stabler sten på stranden. Men håndarbejde er også en del af det behov. Vi strikker trøjer eller andet, så man kan se, vi var her. Det er en dyb urtrang, mener Anne Kirketerp.

Samtidig er strikketøjet ikke bare en sund proces. Der kommer i sidste ende også et brugbart produkt ud af det, og det er godt for os.

- Som mennesker føler vi ofte, at vi er unyttige, hvis ikke vi præsterer noget. Det har vi været tvunget til, for i stenalderen duede det ikke bare at sidde og kigge op i himlen. Man skulle være nyttig, og sådan har vi det også i dag: Derfor føler vi også, at vi har mere eksistentiel mening, når vi præsterer noget.

Annonce

Håndarbejde giver status

Anne Kirketerp har selv lavet håndarbejde, siden hun var fire år gammel og er aldrig stoppet.

Hun oplever, at håndarbejde er ved at få mere status, blandt andet i takt med, at vi bliver klogere på, hvad håndens arbejde gør ved os mentalt.

- Der er ingen, der sætter spørgsmålstegn ved spise sundt og gå i motionscenter. Det, ved vi, er vigtigt for vores fysiske velvære. På samme måde er der kommet en accept af, at vores mentale velvære også er noget, vi aktivt skal arbejde med, for at kroppen kommer i balance.

- Derfor skal vi også vide, hvilke sundhedsfremmende effekter vi får ud af dét, som før har været lidt ugleset. Tidligere blev man mødt med: Nå sidder du bare der og nørkler med dit strikketøj (underforstået sidder du der og spilder tiden)? Men nej jeg sidder faktisk og får ro i mit parasympatiske nervesystem. Jeg laver overkants flow og producerer dopamin, så min serotonin-pumpe kan komme i orden, siger Anne Kirketerp, der allerede har flere ideer til, hvad hun skal undersøge i sin næste bog om craftspsykologi.

Anne Kirketerp

Anne Kirketerp er uddannet væver, håndarbejdslærer og psykolog med en ph.d.-grad i  foretagsomhed.

Hun har craftspsykologi som sit forskningsfelt og studerer og underviser i, hvordan håndarbejde, håndværk og kunsthåndværk har en gavnlig mental effekt.

Udgav i efteråret bogen ”Craftpsykologi – sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk”.

Læs mere på annekirketerp.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce