Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Familie arbejder for at give alle børn bedre selvværd

Frank Gormsen, Benedicte Frölich og deres to børn, Fiona og Valdemar, er flyttet til Hvide Sande. I den gamle restaurant Perlen vil de lave et kursus- og foredragscenter for deres firma forældreuddannelsen.dk og non-profitorganisationen Higherworth.org. Foto: Peter L. Sørensen
Benedicte Frölich og Frank Gormsen uddanner forældre til at give børn bedre selvværd. De er flyttet fra Sverige til Hvide Sande.

Forældreuddannelse: Alle forældre vil deres børn det bedste, men alligevel er der en voldsom stigning i antal af børn og unge, der mistrives.

Benedicte Frölich og Frank Gormsen lærer forældre, hvordan de sikrer sig, at børn vokser op med et godt og stærkt selvværd.

De er lige flyttet til Hvide Sande, hvorfra de nu driver deres virksomheder.

- Over 80 procent af alle voksne har reelt problemer med dårligt selvværd. Noget er grundlagt i deres egen barndom og opvækst. Det giver de nu - helt ubevidst og helt uønsket - videre til deres egne børn, grundet den måde de selv i dag opdrager deres børn på. Når vi vil give børn bedre selvværd, må vi derfor starte med deres forældre, og gerne før de er blevet forældre, forklarer Frank Gormsen.

Annonce

Betinget kærlighed

- Langt de fleste forældre bruger nemlig det, der hedder betinget kærlighed som måde at opdrage på. Men når børn mærker og oplever, at deres forældres kærlighed er betinget af, hvordan børnene er og opfører sig, så er kimen lagt til et lavt selvværd. Noget der også øger barnets angst for, hvad andre tænker om dem og om de er gode nok, siger Benedicte Frölich.

Børn med højt selvværd tør gå ud i verden og de er mere klar til og kan bedre takle alle de omstillinger og udfordringer, man møder i en moderne verden.

Benedicte Frölich og Frank Gormsen

Benedicte Frölich er 56 år.

Uddannet sygeplejerske og psykoterapeut.

Forfatter og foredragsholder.

Gift med Frank Gormsen.

Frank Gormsen er 59 år.

Har været spejderleder i 12 år.

Selvstændig konsulent indenfor rekruttering og organisationsopbygning.

Business- og Personlig mentor/coach siden ‘93

Sammen har de stiftet non-profitforeningen HigherWorth.org samt forældreuddannelsen.dk og Rich Life Media.

Sammen har de 20-årige Fiona og 18-årige Valdemar, der også arbejder i foreningen og firmaet.

Alle fire er flyttet fra Vejbystrand i Skåne til Hvide Sande, hvor der er åbnet kontor i de lokaler på Parallelvej, hvor Restaurant Perlen engang lå. Når der igen bliver mulighed for det, skal der holdes foredrag og kurser om forældreuddannelse og børns selvværd. Herfra skal der også holdes webinarer.

- I dag mistrives alt for mange børn. Det ser man for eksempel også på de mange henvendelser til blandt andet Børnetelefonen. Antallet af selvmord blandt børn og unge er også voldsomt stigende, og hele situationen med Corona vil kun øge graden af mistrivsel blandt børn, mener Benedicte Frölich.

De har stiftet forældreuddannelsen.dk, der giver forældre redskaberne til at få brudt med arven og derved kunne give deres egne børn en anden og bedre start på livet.

- Det er vigtigt at understrege, at vi alle gør vores bedste. Vi vil ikke give forældre en dårlig smag i munden over hvad de har gjort, men i stedet give dem redskaberne til at komme videre, forklarer hun.

De har også dannet non-profit foreningen higherworth.org, der skal hjælpe alle kommende forældre og småbørnsforældre med at sikre, at deres barn/børn vokser op med et godt og stærkt forankret selvværd.

De har samarbejdet med flere danske kommuner.

Annonce

Fra Skåne til Hvide Sande

Nu er Benedicte Frölich og Frank Gormsen flyttet med deres to hjemmeboende børn, Fiona og Valdemar, fra Skåne til Hvide Sande.

- Vi har selvfølgelig opdraget vores børn, så de nu har et højt selvværd og hviler i sig selv, siger Benedicte Frölich med et kærligt blik på sine to børn.

- Fiona har også oplevet mobning i skolen, men fordi hun netop har et højt selvværd, så har hun bare kunne børste drillerierne væk, siger Frank Gormsen.

- Nogle har faktisk været lidt bange for eller provokeret af mig, fordi jeg altid er glad, siger Fiona.

- Alle bliver rolige og afslappede sammen med mig, fordi jeg ikke tager mig af drillerier, fortæller Valdemar.

Fiona og Valdemar hjælper deres forældre Frank Gormsen og Benedicte Frölich med det praktiske i firmaet. Foto: Peter L. Sørensen

Nu hjælper de deres forældre med mange af de praktiske ting som hjemmesider, videooptagelser og praktiske opgaver på kontoret.

- Vi havde mange foredrag og kurser planlagt da vi flyttede fra Skåne til Danmark, men så blev Danmark lukket ned og vi kunne ikke komme ud. Derfor er vi nu i gang med at lave webinarer, men vi glæder os til at holder kurser og foredrag i lokalerne her på Parallelvej, som vi meget venligt har fået stillet til rådighed, fortæller Benedicte Frölich og Frank Gormsen.

De er alle meget glade for den åbenhed og hjælpsomhed, de har oplevet både lokalt og af erhvervsrådet og kommunen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce