Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Fastelavn eller Halloween: Hold fast ved danske traditioner.

Peter Linderoth Sørensen
Den gamle tradition med udklædte og raslende børn, der går rundt og "tigger" fastelavnsmandag, er ved at blive skubbet væk af Halloween.
Annonce

I år er det svært at forestille sig, at der kommer børn rundt på grund af corona-restriktioner, men næste år bliver det igen fastelavn.

For ikke så mange år siden stod der altid slik klar ude i min baggang fastelavnsmandag, så jeg kunne betale mig fra ballade. Jeg var klar til at åbne døren og blive mødt med:

"Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade."

Desværre er jeg i flere år blevet skuffet, der kommer næsten aldrig børn. Jeg er bange for, at traditionen med udklædte »raslende« børn, der går fra dør til dør og lover ballade, er ved at uddø.


Desværre er jeg i flere år blevet skuffet, der kommer næsten aldrig børn. Jeg er bange for, at traditionen med udklædte »raslende« børn, der går fra dør til dør og lover ballade, er ved at uddø.


Jeg har spurgt kolleger, familie og venner, om de får besøg, enkelte får besøg, de fleste får ingen besøg.

Jeg har selv været ude at rasle som barn, vi fik mest slik, lidt penge og enkelte steder de boller vi egentlig sang om, men vi ville nu helst have slik og penge.

Da mine børn var små, var de også ude at rasle. De fulgtes ad alle tre, det kunne give fyldte poser med slik og ret mange penge. Det hele blev spredt ud på spisebordet og retfærdigt delt i tre lige store dele. Mens de var ude at rasle, kom der andre børn hos os, der så fik slik og hvis det slap op, så penge. Hvorfor er traditionen ved at uddø?

Børnene er der jo stadig, og der er jo masser af børn, der gerne vil slå katten af tønden om søndagen. Jeg har egentlig troet, at det var computernes skyld. Da jeg var barn og til dels stadig i mine børns barndom, da kunne børn godt lege i store flokke, hvor de store tog sig af de små og faktisk lærte dem op i de forskellige lege. I dag bliver der ikke leget på tværs af aldre, og der er ikke flokke af børn udenfor, de sidder inde ved computeren, enten alene eller to og to.

Nogen har nævnt, at den amerikanske tradition Halloween (Alle Helgens Aften) er ved at overtage fastelavns rolle, fordi børn ser amerikanske serier og lærer traditionen derfra. Jeg synes nu, at man skal holde fast i sine egne traditioner. 

Jeg har også hørt flere sige, at det er mødrene, der ikke vil lade deres børn gå ud for at rasle.

Nogle mødre synes, at deres børn er for små til at gå ud alene. Så må mødrene alliere sig med naboens større børn, der sikkert gerne vil have et lille sødt barn med, som ingen kan stå for og derfor giver lidt mere. For bagefter skal tingene jo deles ligeligt.

Andre mødre vil ikke lade deres børn gå ud for at rasle, fordi det minder om tiggeri. Dertil er der vel kun at sige: Ja, det kan godt ligne tiggeri og hvad så? Det er en gang om året, det er en rigtig gammel tradition og folk kan faktisk bare sige nej til børnene, hvis de ellers kan få det over deres hjerte.

Det er jo en leg, børnene kunne jo ikke finde på at lave ballade, faktisk giver de noget for deres slik og penge, de synger og har klædt sig ud. Dagen før tager mødrene gladelig deres børn med til et arrangement, hvor katten skal slås af tønden. Det lyder dælme som dyreplageri, men det er det jo ikke. Det er noget vi leger, led i en meget gammel tradition, som lever i bedste velgående.

Forhåbentlig vil traditionen med raslende, syngende og ”tiggende” børn også overleve.

Jeg er igen klar til noget ballade fastelavnsmandag 2022!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce