Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Fish'n'Chips på dansk: Danskere vil have sprødere chips end englændere

Engelske Kevin Taylor åbner en Fish'n'Chips-butik i Algade. Fredag eftermiddag havde han travlt med at gøre butikken klar. Foto: peso
Kevin Taylor fra Liverpool vil også lave Beer-garden i tilknytning til sin butik. Den er nok klar om en måned, siger han.
Annonce

Ringkøbing: Kevin Taylor fra Liverpool åbner nu en Fish'n'Chips-butik i Algade i de lokaler, hvor Maries Madbutik tidligere holdt til.

- Fish'n'Chips er jo en traditionel engelsk ret, og jeg serverer engelsk øl til. Jeg serverer ikke chips, som englænderne vil have dem, for danskere vil have sprøde chips, forklarer Kevin Taylor.

Han har indrettet det lille butikslokale, så man kan se, at han kommer fra Liverpool.

- Her er blandt andet billeder af Beatles og udklip fra Liverpool Echo, fortæller Kevin Taylor.

I baggården til butikken har han planer om at lave en Beergarden.


Jeg serverer ikke chips, som englænderne vil have dem, for danskere vil have sprøde chips

Kevin Taylor


- Der går nok en måneds tid, inden den er klar. Min udlejer siger, at det kan jeg godt, men jeg vil lige rundt og spørge naboerne, siger Kevin Taylor.

Han har tidligere haft en Fish'n'Chips butik i Viborg, hvor han bor med sin yngste søn.

- Der er ikke så mange turister i Viborg, men det er der jo i Ringkøbing, siger han.

Butikken åbner lørdag klokken 12.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Masser af druer

Annonce