Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Godt første år for Ringkøbing Auto

Jesper Høgh laver både service på biler og reparerer skader på karrosserier. Foto: Johan Gadegaard
- Jeg håber på, at vi ved udgangen af året er to mand og en lærling, fortæller Jesper Høgh, ejer af Ringkøbing Auto og tidligere danmarksmester i karrosseri.
Annonce

Ringkøbing: For et års tid siden åbnede Jesper Høgh sit autoværksted i helt nybyggede lokaler på Skaadsmosevej, Ringkøbing Auto, skade og service-center.

- Jeg har altid interesseret mig for mekanik. Jeg var vel ikke mere end 12 år, da jeg købte min første bil, som jeg så kørte ræs med på markerne derhjemme, fortæller Jesper Høgh med et smil.

Han var egentlig startet på grundforløbet til automekaniker, da han blev foreslået at søge en læreplads som karrosseritekniker hos Struers Friske Bilhus.

- Jeg tog til Struer og snakkede med dem og kom i praktik. Det faldt mig naturligt at arbejde med karrosseri og jeg blev ret god til dem, siger Jesper Høgh.

Faktisk blev han så godt til det, at han i 2016 var den bedste i Danmark blandt karroseriteknikere.

Han har altid regnet med at blive selvstændig.

- Mine forældre er selvstændige. Det er sjovere at gå på arbejde for mig selv, end det er at arbejde for andre, påpeger Jesper Høgh.

Han synes også, at han som selvstændig bedre kan give folk den service, som han gerne vil stå på mål for.

- Jeg vil gerne aflevere et produkt, der er så godt, at folk har lyst til at komme igen, siger Jesper Høgh.

Mens at værkstedet på Skaadsmosevej blev bygget, arbejdede han fra et værksted i Hvingel.

- På den måde havde jeg allerede kunder, da jeg startede her i Ringkøbing. Det var måske lidt underligt at have et værksted i Hvingel, der hed Ringkøbing Auto, men jeg vidste jo, at jeg var på vej herind, og jeg havde ikke lyst til at skifte navn undervejs, forklarer Jesper Høgh.

Jesper Høgh

Ejer Ringkøbing Auto.

24 år.

Stammer fra Hee, bor i Ringkøbing.

Gift med Amanda, de har to børn, Luka på tre år og Sofia på knap et år.

Uddannet karrosseritekniker (pladesmed) hos Struers Friske Bilhus.

Blev danmarksmester i karrosseri i 2016.

Var i Struer et par år efterfølgende.

Var et år hos Peugeot i Ringkøbing.

Derefter selvstændig, først i Hvingel mens værkstedet på Skaadsmosevej blev bygget.

Har ansat en mekaniker på deltid, satser på en lærling til sommer.

Annonce

Mund til mund

Det er sin sag at starte et værksted helt fra bunden, for hvor skal kunderne komme fra.

Selvom man er dygtig, så skal folk jo også lige finde ud af det.

- Den bedste metode til at få nye kunder er helt klart mund til mund, hvor familie og venner anbefaler et værksted, men det går lidt langsomt med at sprede det gode budskab, så her i starten har jeg også annonceret i radio, i avis og på Google, siger Jesper Høgh.

Indtil videre har der været flest servicekunder, men Jesper Høgh håber, at der efterhånden kommer flere skadeskunder, for han vel gerne lave pladearbejdet.

- Kunderne kan jo selv vælge værksted ved skader, påpeger Jesper Høgh.

Han har en aftale med fire-fem mindre værkstedet, at de sender deres skader hen til ham, fordi de enten mangler udstyret til at lave skader, eller ikke kan overholde reparationstiderne, som er fastsat af forsikringsselskaberne.

- Der er jeg jo vant til arbejdet, siger Jesper Høgh.

I øjeblikket køber han en ekstra mand ind på timebasis, og så håber han at få en lærling.

- Det kunne være fint med en mekaniker til servicearbejdet, mens jeg tog mig af skadesreparationerne. Lærlingen kunne så lære lidt af os begge, siger Jesper Høgh.

Han er lige blevet godkendt til at have en automekanikerlærling.

Annonce

Godt første år

Der er mange startudgifter ved at starte et værksted op fra bunden.

- Jeg bor til leje i bygningen, men alt udstyret har jeg købt. Vi har lige lavet det første regnskab her på Skaadsmosevej og det viste overskud. Der skal lægges mange timer på værkstedet, og med to små børn oveni bliver der ikke tid til hobbies, forklarer Jesper Høgh med et skævt smil.

Jesper Høgh har drevet Ringkøbing Auto på Skaadsmosevej i godt et år. Det går godt, siger han. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Susanne i Kurbadet

Annonce