Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Grillet pighvar med asparges og rejer

Sådan kan for eksempel tilberede årets pinsefisk
Annonce

Du skal bruge:

Til 4 personer

400 g pighvarfilet uden skind

100 g pillede rejer (evt. fjordrejer)

1 bundt hvide asparges

1 bundt grønne asparges

100 g spæde salatblade

1 spsk. olivenolie

Saft af ½ citron

Salt og peber

1 håndfuld blandede krydderurter (f.eks. kørvel, dild, purløg, basilikum og persille)

Tilbehør:

Små kartofler

Godt brød

Sådan gør du

Skræl de hvide asparges, og knæk enderne af både de hvide og de grønne asparges.

Kog aspargesene 3-4 minutter i letsaltet vand.

Skyl og tør salaten.

Pisk olie og citronsaft sammen, vend salaten i dressingen, og smag til med salt og peber.

Fordel salaten på fire tallerkener, og læg aspargesene oven på.

Pensl pighvarfileterne med lidt olie, og steg dem på en meget varm grill eller grillpande – vend ikke fisken om, før den har fået et flot grillmønster på den ene side.

Læg den grillede fisk oven på asparges og salat.

Vend krydderurterne i salatskålen, så de også får lidt dressing, og kom en top på hver portion fisk.

Drys fjordrejerne over hver portion.

Servér med små kartofler og godt brød.

Tip: Er det svært at opdrive fjordrejer, så brug i stedet almindelige rejer.

Kilde til opskriften: www.2gangeomugen.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Masser af druer

Annonce