Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Har du styr på påsketraditionerne?

Bindebrev fra 1854
Museumsinspektør Caroline E. Larsen fortæller, hvor mange af påskens traditioner stammer fra.

Ringkøbing-Skjern: Påskens baggrund er jo Jesu korsfæstelse, død og opstandelse, men hvor kommer chokoladepåskeæg og påskeharer ind i billedet?

Det forklarer museumsinspektør og historiker Caroline E. Larsen fra Ringkøbing-Skjern Museerne her.

- Påsken falder jo i foråret og er også en fejring af forårets komme. Derfor hører ægget med til påsken. Samtidig er ægget jo et lille mirakel, hvorfra der kommer nyt liv. Samtidig har alle jo haft høns, så de har haft gode forsyninger af æg, både til at spise, men også til at pynte op med, forklarer Caroline E. Larsen.

Æggene er blevet pyntet, blandt andet ved at koge æggene med løgskaller.

Chokoladepåskeæggene er først kommet meget senere.

- Vi ved at Galle og Jessen begynder at sælge chokoladepåskeæg i 1917, men man er nok begyndt at lave dem før. De var meget populære i 1920'erne og 30'erne, men forsvandt så under krigen, hvor man ikke kunne få kakao, for at dukke op igen i 1950'erne, da man igen fik råd til og mulighed at købe dem, fortæller Caroline E. Larsen.

Det er også først i 50'erne, at man begynder at have råd til at fejre påskefrokoster med æg og sild.

Carlsberg lavede i 1905 en påskebryg, Salvator-øl, der var stærkere end almindelige øl.

I 1950'erne og 60'erne kom også traditionen med at gemme æg, som børn så skulle finde.

- Det er en tysk tradition, der så er kommet til Danmark via Sønderjylland. Påskeharen stammer også fra Tyskland og er først kommer til Danmark efter krigen, påpeger Caroline E. Larsen.

Annonce

Gækkebreve

Har man fået et gækkebrev og ikke inden påske gættet, hvem der har sendt det, skal man af med en gave, eventuelt et chokoladepåskeæg. I Danmark kendes gækkebreve allerede fra 1600-1700-tallet.

Eksempler på gække-vers

1: Bag busken jeg fandt en gæk så sød, 

jeg troede, den var af kulden død.

Nu sender jeg den til dig min ven. 

Tæl prikkerne små, og gæt fra hvem.

2: Bag min hæk en vintergæk titted frem i solen,

den tænkte glad en vinter væk og børsted sne af kjolen.
Hov jeg må vist vente lidt på forårsdagens komme,
tænkte den og putted sig igen i sneens lomme.

3: En dag jeg fandt en vintergæk, 

men samme dag mit navn blev væk.

Nu må du bruge din forstand, 

og se om du det gætte kan.

4: En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger, 

en lille ven som har dig kær en kærlig hilsen bringer. 

Mit navn det står med prikker,

pas på, det ikke stikker.

5: Gæk gæk gæk. Mon du fatter,

hvem der satte disse klatter?

- Ligesom mange andre af vores traditioner så stammer den fra Tyskland, hvor man har tradition for bindebreve. Kunne man ikke gætte afsenderen, måtte vedkommende binde eller drille modtagen, ligesom vi må drive gæk med modtageren. Med til brevene hører små vers, som er udviklet gennem tiderne, fortæller Caroline E. Larsen.

Museet har flere eksempler på den slags breve, blandt andet et fra 1854.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce