Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Hele familien hjælper til i Søndervigs nye hyggelige pause-sted

Lars Vinther har åbnet Café Badevej i Søndervig og indrettet den meget hyggerligt. Foto: Johan Gadegaard
Lars Vinther har skiftet karrierevej for at være mere sammen med familien. Han står nu i spidsen for Café Badevej, der er blevet det hyggeligste sted at holde en lille pause i Søndervig.

Søndervig/Ringkøbing: Lars Vinther og hustruen Helene Helstrup er kommet i Søndervig nærmest hele deres liv, og de har et lille sommerhus i klitterne tæt ved nedgangen til stranden for enden af Badevej.

Derfor fulgte de naturligvis også med, da Jan Gadgaard byggede ferielejligheder og iscafe på den sidste grund før stien til stranden.

- Jeg har de sidste mange år ofte været på arbejdet langt fra Ringkøbing i både København og Randers, og var nået til et sted i mit liv, hvor jeg skulle gøre op med mig selv, om jeg ville blive ved med at have mange timer på landevejene - eller være mere sammen med min familie i Ringkøbing. Børnebørnene spillede nok også en rolle der, siger Lars Vinther.

Annonce

- En dag talte min svigersøn Mads med Jan Gadgaard og fandt ud af, at han ikke selv ville blive ved med at drive caféen. Det satte nogle tanker i gang. Du skal ikke købe en café, hvis ikke hele familien bakker op. Det gjorde Helene og børnene heldigvis, og så gik vi i gang med at finde ud af, hvad vi syntes, der manglede i Søndervig, siger Lars Vinther.

Familiens samlingssted

- Caféen er allerede blevet hele familiens samlingssted, fordi det jo er her, vi er rigtig meget, så skal vi bare have lært børnebørnene, at der er forskel på familie og gæster, siger Helene Helstrup med et smil.

- Men de er rigtig gode til at dele godbidder ud til de firbenede gæster, tilføjer hun.

- Der er mange steder, hvor du kan købe pizza og øl, men der manglede en rigtig hyggelig og varm café, så det har vi forsøgt at skabe, og vi har allerede fået helt fantastiske tilbagemeldinger fra vores kunder, der er virkeligt glade for at vi er kommet, siger Lars Vinther.

- Vi satser på at være et hyggeligt sted, hvor du kan købe kvalitets-produkter, gerne fra lokale producenter. For eksempel har vi fået lavet vores helt egen blanding hos Hedekaffe. Vi vil også sælge lokalt-produceret most og spiritus, siger Helene Helstrup.

- Vi vil gerne være så lokale som muligt. Det er godt for os selv at være en del af det lokale liv, men det er også det mest bæredygtige, siger Lars Vinther, der naturligvis også har udstyret sin café med solide borde, der er lavet af genbrugsmaterialer.

Med til produkterne i caféen hører i øvrigt cremet flødeis fra Vebbestrup, chokolade fra Frellsen og the fra A.C. Perchs Thehandel.

Annonce

Åbent hele året

Lars Vinter overtog Café Badevej i uge 43 sidste år, og har planer om at holde åbent hver dag året rundt.

- Vores stamkunder - også fra Ringkøbing - er rigtig glade for, at de kan regne med, at vi har åbent hver dag, så det håber vi, at vi kan blive ved med. Der er allerede turister året rundt i Søndervig, og med Lalandia bliver Søndervig endnu mere en helårsdestination, siger Lars Vinther.

Siden uge 43 er der sket rigtig meget både ude og inde, og caféen har nu plads til rigtig mange gæster i hyggelige miljøer, uanset om man har mest lyst til at være ude eller inde. Seneste skud på stammen er en udendørs cocktailbar.

- På gode dage er der lang kø til is og kaffe, så er det rart også at have mulighed for at servere en kold øl eller en cocktail udendørs, siger Lars Vinther, der naturligvis er lidt spændt på, om han kan skaffe personale nok til højsæsonen.

- Det er klart, at der skal bruges en del personale, når vi i højsæsonen skal have åbent fra klokken 10 til 22 syv dage om ugen. Men vi har allerede fået lidt personale, og de er gode til at gribe fat i deres venner og bekendte, så vi håber, at det vil gå. Vi behandler vores personale godt, og tror også på, at det er attraktivt at stå i en hyggelig café, selv om der er travlt, siger Lars Vinther.

Annonce

Hjælp fra familien

Lars og Helene har i øvrigt fået hjælp af deres søn Nicolai, der tidligere var ved Espresso House, hvor han blev udlært barista.

- Nicolai har hjulpet os rigtig meget med vores kaffebar. Han er også kommet med fif til, hvordan man driver en café. Resten af familien byder også ind med hjælp. Det er virkeligt dejligt, siger Helene Helstrup.

Hvad har overrasket Jer mest ved at blive caféejere?

- I virkeligheden er det nok, hvor dejligt det er at være sammen med glade og smilende mennesker hver dag. Folk er på ferie og hygger sig, og hvis man giver dem et smil og en god oplevelse, så får man smilene tifoldigt igen, siger Lars Vinther, der hurtigt er blevet et kendt ansigt i Søndervig.

Et af specialerne i Café Badevej er kaffe. Caféen har fået lavet sin egen blanding ved Hedekaffe. Foto: Johan Gadegaard
Annonce

'Ind til Lars'

- Der er allerede nogen, der ikke siger, at de skal på Café Badevej, men at de skal ind til Lars. Det er gået hurtigt, siger Helene Helstrup.

- Vi ville gerne være bedre til tysk, men vi lærer det hen ad vejen, og tyskerne er glade for, at vi forsøger. Hvis de får en god betjening den første dag, så kommer de hver dag resten af ferien. Vi giver også gerne hunde en godbid. Det sætter ejerne pris på, siger Helene Helstrup.

Helene Helstrup hjælper tit sin mand i Caféen, der er blevet et samlingssted for hele familien. Foto: Johan Gadegaard

- Der har egentligt ikke været nogle negative overraskelser. Jeg har været vant til at sælge fødevarer. Men det er kommet lidt bag på mig, hvor meget dokumentation, der skal til overfor fødevaremyndighederne. Der er enormt mange regler, som man skal leve op til. Der skal man lige lære at tænke, at det måske er godt nok, selv om det virker lidt overdrevent for en café, hvor der ikke produceres fødevarer, siger Lars Vinther.

Med en færdigindrettet café er familien nu blot spændt på, hvordan deres første sommer bliver.

- Vi er helt klar, corona er på retur og Lalandia åbner. Det kan næsten kun blive godt. Eneste sten i skoen er, at forsyningen har valgt at grave Badevej op i sommer...

Der er mange steder, hvor du kan købe pizza og øl, men der manglede en rigtig hyggelig og varm café, så det har vi forsøgt at skabe, og vi har allerede fået helt fantastiske tilbagemeldinger fra vores kunder, der er virkeligt glade for at vi er kommet.

Lars Vinther, Café Badevej, Søndervig


Café Badevej ligger lige ved stien til stranden i Søndervig. Lars Vinther har gjort meget ud af at gøre udearealerne indbydende. Til påske kommer der også en udendørs øl- og cocktailbar ved Cafeen. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

100 års jubilæum: Helt frem til 1940 kostede det penge at bruge cykelstien mellem Ringkøbing og Søndervig

Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Undgå madspild: Brug app'en Too Good To Go til at redde maden

Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Succes med madspilds-app: Du skal være hurtig for at få billig mad gennem "Too Good To Go"

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Kalenderen

Ugeavisen Ringkøbing

V. Strandgade bliver propfyldt til sommerens markedsdage: To mandage er allerede fuldt bookede

Ugeavisen Ringkøbing

Klassisk kammermusik møder "chill vibes and Lo-Fi jams" på Generator

Ugeavisen Ringkøbing

Kannevorf har 20 klassiske biler: Efter en lang dag på kontoret slapper jeg af med at bruge mine hænder

Ugeposten Skjern

Konfirmationer 2022 - 7. og 8. maj

Ugeavisen Ringkøbing

Spænding i toppen af rækken

Ugeavisen Ringkøbing

Koncert med Mariagerfjord Pigekor i Ringkøbing Kirke

Ugeposten Skjern

Fortidsmindedag på Øster Lem Hede

Annonce