Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Husk at udvise hensyn - også på vandet

På en enkelt dag med kontrol på Silkeborgsøerne tidligere på sommeren blev mere end 150 både kontrolleret. Det medførte ni forskellige sigtelser. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi
I løbet af foråret har der været stor opmærksomhed på voldsomme hastighedsovertrædelser og beslaglæggelser af køretøjer, der eksempelvis bliver brugt til spirituskørsel eller vanvidskørsel. I politiet byder sommermånederne også på et øget fokus på sejlads, hvor mange desværre glemmer reglerne.

Ringkøbing-Skjern: Sommeren er for alvor over os, og ligesom mange andre er jeg også begejstret for de mange muligheder det giver at bo i et område, hvor vi har let adgang til vand - hvad enten det er Vesterhavet, Limfjorden, Ringkøbing Fjord eller store velbesøgte søer. Men med mange vandglade mennesker samlet de forskellige steder og med mange forskellige aktiviteter på og ved vandet, er det vigtigt at udvise hensyn.

Helle Kyndesen, politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politi. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Når vi udviser hensyn til hinanden, hjælper vi også hinanden til gode og sikre oplevelser og aktiviteter på vandet. Som politi er vi selvfølgelig også optaget af, at gældende love og regler bliver overholdt. For det er med til at sørge for sikkerhed til søs og give trygge oplevelser. På land har vi blandt andet færdselskontrollerne, mens vi til søs også laver kontroller hen over sommeren for at skabe størst mulig sikkerhed for alle.

Mange sigtelser

På en enkelt dag med kontrol på Silkeborgsøerne tidligere på sommeren blev mere end 150 både kontrolleret. Det medførte ni forskellige sigtelser for overtrædelse af hastighed, manglende redningsveste, med videre. I slutningen af juli måned havde vi den seneste kontrol, som foregik på Limfjorden. Her blev 40 forskellige både kontrolleret, hvilket førte til i alt seks forskellige sager om blandt andet manglende speedbådscertifikat og manglende forsikring.


Løbende modtager vi anmeldelser om sejlende, som ikke udviser godt sømandsskab, idet de sejler til fare for andre - og vi reagerer på alle de henvendelser, vi modtager.

Helle Kyndesen, Poiltidirektør


Løbende modtager vi anmeldelser om sejlende, som ikke udviser godt sømandsskab, idet de sejler til fare for andre - og vi reagerer på alle de henvendelser, vi modtager. Oftest vil vi sende en patruljevogn afsted til det pågældende sted, men i kredsen har vi også en gruppe særligt uddannede maritime politifolk, der er klar til at arbejde på vandet.

Vores indsatser på søer, i fjorde, i åer og til havs foregår i samarbejde med Marinehjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, Fiskeristyrelsen og kommunerne. På de maritime indsatser, som vi årligt har omkring 20 forskellige slags af, kontrollerer vi, om den gældende lovgivning bliver overholdt. Det drejer sig om alt fra hastighedsovertrædelser til spiritussejlads - og fra manglende redningsveste til gyldigt bevis for at måtte sejle speedbåd eller vandscooter.

Vi samarbejder med Marinehjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, men da vi ikke altid er til stede på vandet, modtager vi også meget gerne anmeldelser fra borgere, der eksempelvis opdager uhensigtsmæssig sejlads i fredede områder eller i nærheden af badende. Hvis muligt vil det være godt med et foto af overtrædelsen af båden og dens fører, så vi kan få identificeret den pågældende lovovertræder efterfølgende.

Jeg kan kun opfordre alle, der gerne vil have del i de mange dejlige oplevelser på vandet, til at sætte sig ind i, hvilke regler der gælder. Hvis du er i tvivl om reglerne, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 114 og spørge. Så kan vi eksempelvis fortælle dig, at du højest må sejle med 5 knob i en afstand af op til 300 meter fra vandkanten i fjordene - eller at vi kan beslaglægge din båd eller vandscooter, hvis denne bliver benyttet i strid med såkaldt godt sømandsskab.

 
Annonce
Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Back to Back spiller nostalgipop på Generator

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Lad dine børn blive klogere: Naturens Dag for børnefamilier i Hoverdal Plantage

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Coronaramte Flemming Madsen er hjemme igen: Det går fremad med genoptræning, men ikke så hurtigt som før

Ugeavisen Ringkøbing

Tag på svampejagt med eksperter - Tag ud med Æ Skurrehat

Ugeavisen Ringkøbing

Uhæmmet i Hemmet: Mere natur i haver og på stadion skal gavne biodiversitet i den vildeste landsby

Ugeavisen Ringkøbing

Som man siger og andre foredrag ved bibliotekerne

Ugeavisen Ringkøbing

Sådan hjælper du naturen: Hvad kan du gøre i din have?

Ugeavisen Ringkøbing

Savnede tæt kundekontakt: Mads Rauhe skiftede fra bank til mæglerbranchen

Ugeavisen Ringkøbing

Som mennesker trives vi bedst med vaner og rutiner

Ugeavisen Ringkøbing

Vildt tilbud til badmintonspillere: Halvt kontingent og fællestræning med Morten Frost

Ugeavisen Ringkøbing

Vind en tur i en vandflyver og se Vestkysten fra oven

Ugeavisen Ringkøbing

Masterclass i Hvide Sande: For 15. gang samles unge musikere i havnebyen for at blive dygtigere

Ugeavisen Ringkøbing

På job igen efter corona og ferie: Det er slut med at gå forkølet på arbejde

Ugeavisen Ringkøbing

Ringkøbing gør klar til første vestjyske Pride-fest

Ugeavisen Ringkøbing

Vind billet til Lars Lilholt

Ugeavisen Ringkøbing

Marie-Louise vandt en racertur med Jason Watt

Ugeavisen Ringkøbing

Vind "Hvide Sande" på DVD

Ugeavisen Ringkøbing

Spjald Skole:Skolebørn skal til hip-hop-koncert med HipSomHap

Ugeposten Skjern

Fotogruppen Midtwest udstiller på kommunens plejehjem

Ugeavisen Ringkøbing

Børn har brugt sommeren på at læse: Mange deltagere i Sommerlæselyst-konkurrence

Ugeavisen Ringkøbing

Det Dansk har ramt en trend i tiden

Ugeavisen Ringkøbing

Kulturskolen holder ”Åbent hus” med en åben scene

Ugeavisen Ringkøbing

Masser af aktiviteter ved Røjklit Havn

Annonce