Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

I denne uge er der musik for enhver smag i Ringkøbing: Fra blues over orgelkoncert til spillemandsmusik og populær pop

In bed before Midnight spiller torsdag som trio på  scenen på Torvet. Pressefoto
Masser af musikalske oplevelser i Ringkøbing i denne uge.
Annonce

Ringkøbing: Selvom vi stadig skal holde afstand, og forsamlingsforbuddet er hævet fra 50 til 100 personer, kan man stadig glæde sig til masser af musikalske oplevelser, når man besøger Ringkøbing den kommende uge.

Mandag eftermiddag spiller Max Wolff prøver fra hans stilsikre, blå og varierede repertoire med retro-toner og reference til de voksnes pladereol, hvor den bluesy guitar står side om side med alt godt fra f.eks. rockens barndom til og med de langhårede 70’ere.

Som led i 1700 Dagene, spiller De 2 Spillemænd liflig folkemusik inspireret af det gamle Ringkøbing. Det sker i Ringkøbings gader tirsdag eftermiddag.

Den engelske organist Gwyn Hodgsons spiller tirsdag sen eftermiddag barokmusik i Ringkøbing Kirke. Komponisterne stammer for det meste fra Tyskland: Samuel Scheidt, Melchior Schildt, Matthias Weckmann, Georg Böhm, Heinrich Scheidemann, Vincent Lübeck og J. S. Bach, men danskeren Dietrich Buxtehude, hollænderen Jan Pieterszoon Sweelinck og englænderen Henry Purcell er også med.

Torsdag aften er der koncert på Torvet med In Bed Before Midnight i anledning af Summer Late Night. De optræder denne aften som trio med Malene Meldgaard, Kurt Conradsen & Scott Hoag på scenen.

Man kan også opleve et pibeorgel. Det er faktisk beskrivelsen af en lirekasse: et lille pibeorgel, der klinger, når en stiftvalse eller kartonrulle med huller aktiverer lufttilførslen. Lirekassemanden kan opleves rundt omkring i byen som led i 1700 Dagene. Det sker fredag eftermiddag.

Brewhouse Jazzband har hentet inspiration i det traditionelle jazzrepertoire og så tilføjet den særlige Brewhouse ånd, som giver orkesteret sin helt egen sound. Det seks mand store orkester spiller lørdag formiddag på Torvet i Ringkøbing.

Der er gratis adgang til alle arrangementerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Masser af druer

Annonce