Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Ingen Nationalpark-festival lige nu

- Vi vil gerne være klar med planerne, den dag hvor nationaparken er en realitet, siger Skjerns bychef Mette Christensen. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Vi har plantet nogle frø og venter nu på nationalparken, siger bychef Mette Christensen fra Skjern Handelsforening
Annonce

Skjern: Der kommer ikke en Skjern Å Nationalpark-festival lige md det første.

Skjern Handelsforening havde søgt erhvervs- og vækstudvalget om fem millioner kroner til at udvikle en Nationalpark-festival, der skulle være med til at sætte Skjern på landkortet, på samme måde som 1700 Festivalen sætter Ringkøbing på landkortet.

Udvalget afslog dog, både fordi den åbne vækstpulje ikke findes mere, men også fordi nationalparken ikke er vedtaget endnu.

- Vi synes jo ellers at det lå lige til højrebenet. Vi kan ikke vente på vedtagelsen om nationalparken, da det er et stort arbejde, som ikke kan vente på en vedtagelse, siger Mette Christensen fra Skjern Handelsforening.

Hun mener, at med den rette ansatte kunne der udarbejdes planer til glæde både for kommunen, området og nationalparken.

Skjern skal selvfølgelig være byen, hvor nationalparken har centrum, for vi ligger jo midt i, påpeger hun.

Handelsforeningen håber, at den med sin ansøgning om en Nationalpark-festival har sået nogle frø omkring kommunal støtte til en fremtidig nationalpark.

- I Skjern har vi fået vendt nogle ting omkring markedsføring af området og en nationalpark, forklarer Mette Christensen.

En Nationalpark-festival vil være til fordel for alle i kommunen, på samme måde som en 1700 Festival i Ringkøbing er til gavn for hele kommunen, påpeger Mette Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Masser af druer

Annonce