Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Jazz Festival byder i år også op til irsk fest

Bülow & Bækgaard Band består af Claus Bülow fra Ringkøbing og Tommy Bækgaard Christensen fra Tim. Privatfoto
Ringkøbing Fjord Jazz Festival er naturligvis stærk på jazz. Men festivalen har også en stærk alternativ scene, og i år indbyder festivalen til irsk fest.
Annonce

Stauning: Ringkøbing Fjord Jazz Festival er en af Danmarks stærkeste festivaller for netop jazz. Men festivallen har også en stærk alternativ scene, hvor der spilles alt muligt andet end jazz – og i år indbyder festivalen til irsk fest.

- Hele Danmark ved efterhånden, at vi er en af Danmarks bedste festivaler for jazz, særligt den klassiske New Orleans-jazz. Færre ved, at vi også har en alternativ scene, hvor vi spiller pop, rock og folk. I år har vi mere end ni bands, der spiller på den alternative scene, og vi har i den grad valgt bruge fredagen i det irske hjørne, siger musikansvarlig Leif Nørregaard.

- Fredag åbner den alternative scene med en af irske folkemusiks helt store trubadurer, nemlig Tom Donovan. Han er en af dem, vi kender, og en af dem vi ganske enkelt bare ikke kan få nok af. Det samme kan siges om Shamrock, der går på scenen lige bagefter. Her blandes de irske pubsange med irske jigs og reels - bundet sammen af anekdoter, hvor bandet lover, at nogle af dem endda er sande, siger Leif Nørregaard.

Svend Erik Larsen fra Muldbjerg, der stiftede Shamrock sammen med Denis Mc'Laughlin i 1989, glæder sig da også til at spille i Stauning i år, hvor de har Pia Nygaard med på fiddle og bodhran.

- Det er første gang, vi er med på den festival, og det skal nok blive rigtig, rigtig hyggeligt. Vi ved jo, at der et stort publikum til irsk folkemusik. Omgivelserne er også hyggelige, og der er altid en kanonstemning i Stauning Havn, siger Svend Erik Larsen.

Shamrock har et stort publikum i Vestjylland og har blandt andet tit optrådt på Spillestedet Generator. Tidligere spillede Shamrock op til 200 koncerter om året i Danmark, Irland, Sverige og Tyskland. Nu har bandet skåret det ned til omkring 30 koncerter om året.

Svend Erik Larsen er med til at booke musikken til Skagen Musikfestival og benytter lejligheden i Bork til at mødes med nogle af de andre musikere.

- Jeg skal da for eksempel høre Tørfisk og snakke lidt med dem bagefter. Det er altid hyggeligt at mødes til festivaller, når du er omrejsende musiker, siger Svend Erik Larsen.

Et af de andre lokale bands, der er med for første gang i år, er Bülow & Bækgaard Band.

Bandet består af Claus Bülow fra Ringkøbing og Tommy Bækgaard Christensen fra Tim.

- Vi spiller en masse blandet kopimusik. Vores repertoire er bredt og indeholder blandt andet sange af Shubidua, Kim Larsen, TV-2, Bamse, Sys Bjerre, Tommy Seebach, Johnny Madsen, Guns n´Roses, U2, REM, Pink Floyd, Bon Jovi, Bryan Adams og Kenny Rogers. Publikum må gerne tage Mariekiks med, for Hvalen Hvalborg står på programmet, siger Claus Bülow.

Bülow og Bækgaard har spillet sammen i otte år og glæder sig meget til at spille i Stauning, for de har mest spillet på små spillesteder.

- Et er at spille et mindre sted, hvor folk mest kommer for at hygge sig. Det er noget helt andet at spille på en festival, hvor folk også kommer for at høre musikken, siger Claus Bülow.

Shamrock har et stort publikum i Vestjylland og glæder sig til at optræde i Stauning Havn. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Susanne i Kurbadet

Annonce