Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Jeg kan godt lide at hjælpe kunderne

Jeg har valgt den helt rigtige elevplads, smykker er lige mig, siger Lea Elise Ruby Olesen, der er elev hos Brodersens. Foto: Jørgen Kirk
2+-årige Lea Elise Ruby Olesen er hos elev hos Brodersens. Det er spændende at arbejde med smykker, siger hun.
Annonce

Elev bag disken: Siden 1. august har Lea Elise Ruby Olesen været butikselev hos Brodersens i Ringkøbing.

- Jeg valgte en EUX, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg ville. EUX er både kontor og butik, men jeg har ikke lyst til at bare at sidde på min flade hele dagen, så derfor ville jeg gerne i en butik. I en butik er der masser af kundekontakt, der er noget at lave hele tiden og du har tingene i hænderne. Det har jeg også prøvet før, hvor jeg har stået i butikken hos Hvide Sande Røgeri, forklarer hun.

Hun søgte to elevpladser og var til samtale begge steder.

- Jeg havde bare en rigtig god mavefornemmelse efter samtalen her hos Brodersens, så derfor valgte jeg dem. Og nu ved jeg, at jeg har valgt helt rigtigt, Smykker bare lige mig, det er meget spændende, mener Lea Elise Ruby Olesen.

Hun er dog lidt irriteret over, at der er så mange ting, man skal lære.

- Jeg ville gerne vide det hele allerede, siger hun med et smil.

Hos Brodersens bliver der både solgt smykker og ure, og Lea Elise Ruby Olesen er især begejstret for smykkerne.

- Det er virkeligt spændende, og jeg synes også, at jeg allerede har lært meget. Blandt andet fordi det tit er mig, der sætter mærker på med pris og karat. Det er sværere med urene, for det har ikke helt min interesse, og der er bare så mange forskellige, synes Lea Elise Ruby Olesen.

Det gode ved at stå i butik er kundekontakten.

- Der kommer hele tiden nye kunder, som jeg kan hjælpe med deres behov. Når de går glade ud af butikken, gør det også mig glad, forklarer hun.

Selvom Lea Elise Ruby Olesen er glad for at stå i butik, så kan hun ikke forestille sig, at hun skal være selvstændig en dag.

- Ikke som det ser ud i øjeblikket.

Hendes fritid bliver blandet brugt på at gøre sommerhuse rent.

- Jeg vil gerne tjene mange penge, så jeg kan få min egen lejlighed, forklarer hun.

- Når jeg ikke arbejder, er jeg sammen med mine venner, for jeg er meget social, mener Lea Elise Ruby Olesen.

Hvis hun skal se fem år frem i tiden, så håber hun, at hun stadig arbejder hos Brodersens, bor i Hvide Sande i et hus og har fået en nyere bil.

- Mange kan ikke hurtig nok komme væk fra Hvide Sande, men jeg bliver, tæt på familien. Jeg har ingen børn om fem år, jeg er ikke gift, men jeg har en kæreste, siger Lea Elise Ruby Olesen om sin fremtid.

Lea Elise Ruby Olesen

20 år.

Født og opvokset i Hvide Sande.

Elev hos Brodersens i Ringkøbing.

Er i gang med den fireårige EUX-uddannelse, der kombinerer en erhvervsuddannelse og en studentereksamen.

Har tidligere arbejdet på Hvide Sande Røgeri, som hendes far er medejer af.

Gør sommer huse rent for Esmarch.

Fritiden bliver brugt sammen med vennerne.

Lea Elise Ruby Olesen lærer meget om smykker ved at sætte mærker på. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Masser af druer

Annonce