Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Jule-maden har rødder til vikinger, kirken og de slesvigske krige

Julemaden har ikke forandret sig ret meget i løbet af de sidste 150 år, fortæller historiker og museumsinspektør  Caroline E. Larsen, her fotograferet i museumskøkkenet på Bundsbæk Mølle. Foto: Johan Gadegaard
Julen er traditionernes højtid. Det skal være lige som det plejer. Vores julemads-traditioner blev lagt fast efter krigene i 1848 og 1864, fortæller museumsinspektør Caroline E. Larsen fra Ringkøbing-Skjern Museum.
Annonce

Julemad: Vores julemad trækker tråde langt tilbage i danskernes fortid, fortæller historiker og museumsinspektør Caroline E. Larsen fra Ringkøbing-Skjern Museum.

- Selve ordet jul stammer tilbage fra vikingetiden, hvor man inviterede folk til at komme og drikke jul. Dengang fejrede man jo solhverv, hvor solen vendte og det gik mod lysere tider, siger hun.

Til jul spiste man gris og hest.

Med kristendommens indtog til Danmark ville man først holde kristmesse, men danskernes trang til at feste betød, at man flyttede Jesus fødsel fra foråret og til vinteren.

- I middelalderen var saltede sild jo en stor eksportvare for danskerne, og de kom også på juleborde og påskeborde. I de katolske lande spiser man stadig fisk til jul, påpeger Caroline E. Larsen.

I 1800-tallet bliver julemaden påvirket af strømninger fra udlandet. Derfor kommer kalkunen, gåsen og den billigere and på nogle juleborde, hvor den erstatter flæskestegen, der dog stadig er på mange julemenuer. Med indførelsen af komfurer kan husholdninger selv stå for tilberedningen, og behøver ikke at sende julestegen til bageren.

Fra udlandet kommer også en tradition med at servere kastanjer til julemaden.

- Det er ikke alle, der har råd til kastanjer, så de bruner de mindste kartofler i sukker, det ligner kastanjer lidt.

- Grød, især byggrød har været der hele tiden, det er bondens mad. Nu kommer så den finere og dyrere ris til landet, det tager borgerskabet til sig og laver risengrød af mælk og ris og med det udenlandske krydderi, kanel, på. Som det altid sker, så starter en trend hos de rige, inden det nye så ryger ud til folket, påpeger Caroline E. Larsen.

Når folket tager en tradition til sig, så må borgerne finde på noget flottere.

- Myten er, at en kok på D'Angleterre en sen aften skal lave en dessert og kun har lidt kold risengrød at gøre godt med og derfor opfinder en ny ret, ris a la mande. Det lyder fransk, men er jo pæredansk, men det er finere end risengrød, fordi det kræver fløde, mandler og kirsebær, fortæller museumsinspektøren.

Og dermed er de fleste julemadstraditioner lagt fast.

- På grund af krigene i 1848 og 1864 skal vi danskere definere os selv som nation, og vi holder derfor fast i traditionerne fra dengang. Peter Faber skrev i 1848 "Rør blot ikke ved min gamle jul", men han var om nogen med til at forandre julens traditioner, blandt andet det at danse om juletræ, påpeger Caroline E. Larsen.

Julesmåkagerne er et kapitel for sig.

- Indtil komfuret blev indført, skulle julekager laves over åben ild. Det har givet os æbleskiver og klejner, forklarer hun.

Mange prøver at indføre nye ting til julen, men det er svært at ændre traditioner.

Caroline E. Larsen tør godt give et bud på nye juletraditioner.

- Der kommer til at ske noget, men det er svært at vide hvad. Det kunne være i retning af en mere miljørigtig jul. Fugl og fisk er mere miljørigtige end gris. Færre gaver under juletræet og genbrugsjulepapir, siger hun.

Caroline E. Larsen tror dog, at julen 2020 bliver noget helt særligt.

- Vi er midt i en krisetid, så vi har behov for at samles om traditionerne. Kan vi ikke være så mange sammen, som vi plejer, så kan vi købe ekstra store julegaver til dem, vi ikke kan være sammen med i år, siger museumsinspektøren.

På Ringkøbing-Skjern Museums Facebook-side vil der være en julekalender med julens kulturhistorie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce