Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Kæmpe-truck på danmarksturné besøger Velling

Lastbilen her besøger hunderdevis af skoler landet over for at vise, hvad et chaufførjob indeholder. PR foto
Om blot få år bliver der brug for op imod 2500 nye chauffører. Derfor kører en lastbil-simulator rundt til de unge på skolerne.
Annonce

Velling: Transportbranchens specialdesignede Volvo-truck med indbygget lastbil-simulator besøger onsdag 22. januar Fjordvang Efterskole i Velling, som en del af et landsdækkende roadshow. Her kan eleverne prøve kræfter med chaufførjobbet og samtidig få viden om mulighederne bag rattet. Roadshowet er en del af kampagnen "Job i transport", som 3F og arbejdsgiverorganisationerne ATL (Dansk Industri) og DTL-A (Dansk Erhverv) står bag.

Det landsdækkende roadshow har siden april 2016 besøgt folkeskoler, efterskoler, produktionsskoler og erhvervsskoler over hele landet for at give de unge et indblik i transportbranchen.

Inde i kæmpetrucken findes en lastbil-simulator. PR foto
Annonce

Ind i førerhuset

- Vi har virkelig gode erfaringer med at komme ud med trucken. Vi oplever, at eleverne synes, at det er en sjov og spændende måde at få kendskab til en branche på. Ved at eleverne selv får mulighed for at komme indenfor i førerhuset og prøve en tur i lastbilen tager vi dem ud af klasselokalet og giver dem en mere håndgribelig indsigt i jobbet som chauffør. Det kan øge kendskabet til transportbranchen, også for dem som allerede er afklaret med, hvad de skal efter 9.-10.klasse. Vi har nogle skoler, som vi skal besøge for fjerde gang, og køreplanen fortsætter til og med marts 2022, hvor vi stadig har til gode at besøge mere end 120 skoler rundt om i landet, siger Magnus Købke, der er projektchef i Transportens Udviklingsfond i en pressemeddelelse.

Baggrunden for roadshowet er manglen på arbejdskraft i transportbranchen. Om blot få år bliver der således brug for op imod 2500 nye chauffører.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Som ung var Jesper Märcher Larsen professionel fodboldspiller. Nu bruger han sin energi på at drive Skousen Invita-butik i Ringkøbing

Ugeavisen Ringkøbing

René Lagoni har været en af hovedkræfterne bag surf-eventyret på Ringkøbing Fjord. Han fik gjort en forretning ud af sin hobby.

Annonce