Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Kom med på flagermustur i tusmørke i Brejninggaards park

Foto fra sidste års flagermusetur. Privatfoto
Annonce

Ringkøbing-Skjern: Danmarks Naturfredningsforening i Ringkøbing-Skjern Kommunen inviterer på en aftentur, hvor der er mulighed for at lære en masse om flagermus og opleve dem i virkeligheden i den smukke, stemningsfulde park omkring herregården Brejninggaard.

Først fortæller biolog, ph.d. Katrine Hulgard om de fascinerende, flyvende pattedyr, som hun forsker i og ved en masse om. Derefter tager hun os i skumringen med ud i parken på udkig efter flagermus.

Ved hjælp af bat-detektorer lytter vi efter sonarkald fra brunflagermus og dværgflagermus. Når det er blevet helt mørkt, går vi ned til borgens voldgrav og parkens sø for at lytte efter vandflagermus. På en tilsvarende tur sidste år så vi mange kredse over vandfladen.

Brejninggaard, der er fra 1500-tallet, har siden 1942 har været efterskole. Efter turen byder efterskolen på kaffe og kage i kantinen.

Tag tøj og fodtøj på efter vejret. Alle er velkomne. Deltagelse gratis. Af hensyn til kaffe/kage tilmelding inden 19. august til jonnaodgaard@gmail.com

Flagermusetur

Tidspunkt: Onsdag den 21. august kl. 20-ca. 22.

Mødested: Brejninggaard Efterskole, Brejninggaardsvej 12, 6971 Spjald.

Guider: Katrine Hulgaard, Jonna Odgaard og Olav Rex Christensen.

Arrangør: DN Ringkøbing-Skjern.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Susanne i Kurbadet

Annonce