Ringkøbing: Kræftens Bekæmpelse Ringkøbing holder landsindsamling søndag den 11. april 2021, men de kommer ikke og ringer på døre i år.
Det skriver foreningen i en pressemeddelse.
- Vi har i denne specielle coronatid valgt, at vi samler ind digitalt og via mobile Pay. Der kommer derfor ikke indsamlere rundt og ringer på dørene i Ringkøbing og omegn. Men vi har stadig de mest engagerede indsamlere, og de hjælper os med at dele flyers og brochurer ud, så vi alligevel kan gøre opmærksom på indsamlingen, skriver foreningen, der håber på stor opbakning, så målet om at indsamle 130.000 kroner kan nås.
Foreningen vil løbende opdatere indsamlingsbeløbet på Facebooksiden: Kræftens Bekæmpelse - Ringkøbing. https://www.facebook.com/lokalforeningringkoebing
- På Facebook-siden vil der indtil den 11. april komme små historier fra vores indsamlere. Du kan støtte vores indsamling via indsamling.dk - https://www.cancer.dk/indsamling/lav-din-egen-indsamling/vis/4917/ eller på mobilepay 70 98 32, skriver foreningen i pressemeddelsen.