Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Lions Julelotteri skal i år købes i byens butikker

Peter Eeg fra Lions Club Ringkøbing præsenterer den kendte lodseddel, der i år skal købes i byens butikker. Arkivfoto.
På grund af corona-situationen vil Lions Club ikke sende skolebørn rundt for at sælge lodsedler
Annonce

Ringkøbing: Salget af den iøjnefaldende og velkendte, orange lodseddel er som alt andet også påvirket af corona situationen. De skolebørn, der normalt kommer rundt i Ringkøbing og omegns-byerne for at sælge lodsedler ved dørene, kommer ikke rundt i år.

Lions Club Ringkøbing finder det ikke ansvarligt at lade skolebørn i 5.-6. klasse fortage dørsalg, som situationen er i øjeblikket. Dialogen omkring salget var ellers indledt lige efter sommerferien, men efterhånden som smittetrykket og dermed restriktionerne er taget til, må vi desværre skuffe de klasser, som havde forventet at tjene en skilling til deres klassekasse.

Lions Ringkøbing håber, at de mange trofaste købere af julelotteri-lodsedlen i stedet vil købe deres lodsedler rundt omkring i butikkerne, der i stil med tidligere år er behjælpelige med salget.

For at kompensere for det salg som skolebørnene plejer at bidrage med for Lions julelotteri, kommer lodsedlerne til salg i byens butikker allerede i løbet af uge 43, mod normalt først i starten af november.

Peter Eeg fra Lions Ringkøbing oplyser, at lodsedlerne kan købes i bl.a. Kvickly og Superbrugsen, samt hos mange af byens specialbutikker, ligesom der er flere salgssteder i omegnsbyerne.


Peter Eeg udtrykker stor taknemmelig overfor de mange, som køber lodsedlerne.


Peter Eeg udtrykker stor taknemmelig overfor de mange, som køber lodsedlerne og takker samtidig for den opbakning, som Lions får fra det lokale erhvervsliv. Uden denne opbakning eksisterede julelotteriet ikke, og uden julelotteriet ville Lions Club Ringkøbing ikke være i stand til år efter år at uddele et, efter områdets og klubbernes størrelse, pænt stort beløb til humanitært arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce