Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Lokale butiksejere: Individuel sparring er guld værd

- Det har været meget konkret, og jeg har lært en masse nye ting, som er meget brugbar for mig i min hverdag, siger Rikke Berthelsen, der ejer Holmsland. Palle Kjær fra Contrade har rådgivet over 400 butikker i Danmark - blandt andet om, hvordan de får flere kunder i deres fysiske butikker. Pressefoto
Ti butikker i Ringkøbing-Skjern Kommune er i gang med et forløb med individuel sparring. Der er plads til endnu flere butikker i ordningen, der støttes af Ringkøbing Fjord Handelsråd.

Ringkøbing-Skjern: Det har været en øjenåbner, siger Rikke Berthelsen fra butikken Holmsland, som er en af de butikker, som har sagt ja tak til udviklingsforløbet med 1:1 sparring i butikken.

Det skriver Ringkøbing Fjord Handelsråd i en pressemeddelelse.

- Bare det at få en ekstern til at se på ens butik, få konkret sparring og generelt få nye ideer og komme med nye ideer har været rigtig godt. Jeg har fået en masse ud af det. Det har været meget konkret, og jeg har lært en masse nye ting, som er meget brugbar for mig i min hverdag. Derudover ser jeg frem til netværksaktiviteterne her efterfølgende - det bliver rigtig spændende, og jeg glæder mig til at kunne sparre med nogle af mine kollegaer rundt i byerne, siger Rikke Berthelsen.


Det har været rigtig godt at have besøg af Palle Kjær. Han har en god viden om branchen og kunne give mange konstruktive og konkrete input.

Pernille Baltzer, Trendhouse


Pernille Baltzer fra Trendhouse i Skjern er helt enig.

- Det har været rigtig godt at have besøg af Palle Kjær. Han har en god viden om branchen og kunne give mange konstruktive og konkrete input. Han kiggede på alt fra indretning, sortiment til økonomi med videre. Inden næste besøg har jeg nogle opgaver, som jeg skal have kigget på. Og jeg glæder mig allerede til næste besøg, tilføjer Pernille Baltzer. Jeg kan varmt anbefale andre at komme med, det er virkelig brugbart.

Annonce

10 butikker er med

Palle Kjær har allerede været rundt i ti butikker, som har fået sparring og vejledning om, hvordan de kan optimere deres butik.

- Vi har snakket om alt fra, hvordan de kan reducere deres varelager til salgspladser, prisoptimering, leverandøraftaler med mere, siger Palle Kjær.

- Jeg begynder med at lave et butikstjek, og derefter sætter vi så fokus på det, som butikken finder vigtigt, fortsætter Palle Kjær. Vi bliver jo blinde i eget hus, så det med at få nye øjne på ens butik giver altid nye ideer og input. Vi snakker om, hvad kan den enkelte butik tilbyde for at sikre, at kunderne kommer ind i den fysiske butik - altså tiltag, som ikke kan erstattes af køb online. Det er og har været en svær tid for de fysiske butikker længe, så jeg fornemmer helt bestemt, at de får fornyet energi og gejst, når vi sammen har gennemgået butikken og snakket ideer og muligheder, siger Palle Kjær.

Palle Kjær har lavet mere end 400 butikstjek forskellige steder rundt i landet og har en stor viden indenfor detail-erhvervet at trække på.

Annonce

Plads til flere butikker

Tiltaget er en del af projekt ”Styrket erhverv i gadeplan”, som har til formål at styrke detailhandelen i Ringkøbing-Skjern kommune.

- Projektet har fokus på den håndholdte tilgang og det individuelle perspektiv, hvilket gør, at den enkelte butik får sparring til lige netop det, som er vigtig for den pågældende butik, siger Marianne Møller, der er direktør i Ringkøbing Fjord Handelsråd.

- Netop nu er der en introduktionspris på 1.500 kroner for tre besøg af Palle Kjær fra Cortrade i ens butik, samt tilbud om deltagelse i erfagrupper, siger Marianne Møller

Individuelt udviklingsforløb for butikker

De deltagende butikker får:

- Et Individuelt butiks-tjek.

- To individuelle opfølgningsbesøg.

- Handlingsplan med udviklingspunkter.

- Mulighed for netværksmøder med sparring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce