Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Lone Keilberg: At male har forvandlet vrede mod min mor til et kærligt forhold

Lone Keilberg er begyndt at male og sælge malerier fra sin smykkebutik i Vester Strandgade. På 14 dage har hun solgt tre malerier. Det er hun meget lykkelig for. Hun synes også, at hun kan genkende nogle af stregerne og bevægelserne i malerierne i hendes smykker. Foto: Johan Gadegaard
At være smykkehåndværker i fem år har boosted Lone Keilbergs kreative gen. Nu tør hun male, selv om det egentlig var hendes mors gebet. Nu tør hun også kalde sig kunstner.
Annonce

Ringkøbing: Lone Keilberg hængte de første to af signe egne billeder op i smykkebutikken i Vester Strandgade i uge 28. To uger efter havde hun solgt tre billeder.

Skulle der en overvindelse til, før du hængte dem op?

- Jeg har ikke så mange begrænsninger og filtre. Mit iværksættergen slår til. Min hjerne tænker ikke på alle farerne, og om folk vil kritisere mine billeder. Min hjerne tænker bare "Nu knalder jeg dem op, og så ser vi, hvad der sker.

- Og Wow! På to uger havde jeg solgt tre billeder. Hvis der ikke var sket noget, så havde jeg bare taget dem med hjem igen. Det gælder bare om at prøve. Går det godt, så bliver vi ved, ellers lukker vi det bare igen. Det er min styrke i alle livet forhold. Jeg lader mig ikke begrænse. Og jeg råder alle andre til at være på samme måde, siger Lone Keilberg.


Jeg har ikke så mange begrænsninger og filtre. Mit iværksættergen slår til. Min hjerne tænker ikke på alle farerne, og om folk vil kritisere mine billeder. Min hjerne tænker bare "Nu knalder jeg dem op, og så ser vi, hvad der sker.

Lone Keilberg


Hun skulle dog have et spark fra en mentor, før hun turde gå i gang med at male.

Annonce

Et mere holistisk liv

- Jeg talte med en mentor, fordi jeg gerne vil leve et mere holistisk liv - et liv, hvor det, vi ikke lige kan se og føle, det er i spil. Det er med til at gøre mig bedre, både i min butik, og i mine smykker. Når der kommer en kunde ind med bedstemors vielsesring, så skal den laves om med respekt og kærlighed: Det optimale er, at man får historien med, så man får energier fra bedstemor med over i den nye ring. Det er det samme, jeg oplever med billederne, at min mors energi kommer med over i billederne, siger Lone Kielberg.

- Min mor, Tove Keilberg, malede lige til det sidste. Hun var ikke så kendt, men hun solgte en del. Som voksen har jeg taget maleriet op et par gange, men har lukket det ned igen. Vi havde et noget kompliceret mor-datter forhold, og jeg skulle i hvert fald ikke gøre det samme som min mor, siger Lone Keilberg.

- Men at male er godt, både terapeutisk og udviklingsmæssige, og det har altid draget mig. Det gør smykkehåndværket også, og da jeg begyndte på smykker, fyldte det alt.

Annonce

Kreativ udvikling

- Men når man er kreativ, så er det også en personlig udvikling. Så da min mor døde for at par år siden, dukkede det at male op igen. Min mentor prikkede til mig, og en veninde hjalp mig med at få købt de rigtige farver, pensler og lærreder.

Der hænger flere af Lone Keilbergs malerier i smykkebutikken. Foto: Johan Gadegaard

- Jeg "inviterede" derefter min mor med i malerprocessen som en form for healing, og oplevede så, at "Hov!, det her, det kan jeg jo godt. Og i dag føler jeg, at min mor og jeg maler sammen, siger Lone Keilberg.

Annonce

Smukt og healende

- De damer jeg maler, er på en eller anden måde mig selv. Men selve det, at jeg kan male, det er jo fordi min mor kunne det. Og det forhold, der før var kompliceret, det er kærligt nu. Jeg føler mig healet i malingen. Hvor jeg før har tænkt vredt om min mor, tænker jeg nu kærligt om hende. Det er hende jeg har det kunstneriske fra. Hvis jeg tør kalde mig selv kunstner, så er det efter hende. I begyndelsen var jeg mere smykkehåndværker end kunstner. I dag er jeg mere smykkekunstner, og det føles rigtigt rart, siger Lone Keilberg.

Annonce

Hjertedamen

- På en eller anden måde dukker min hjertedame - en frodig dame i ler, som jeg skabte for mange år siden - også op igen, og jeg kan jo se, at det frodige og mine sving med penslen og mine hænder, går igen i mine smykker, siger Lone Keilberg med et smil.

- Jeg er ikke færdig med damerne eller formerne. Det er en form, der er inde i mig. Det er ikke pussenusse-billeder eller pussenuse-smykker, jeg skaber, siger Lone Keilberg, der klart er mest til de blå og grønne farver.

- Jeg kommer ikke til at male i rødt og lilla, siger hun.

Annonce

Det var "meant to be"

- Lone Keilberg har boet i Aarhus i mange år, hvor hun kørte som sælger.

- Efter jeg blev skilt for 13 år siden, kunne jeg bo, hvor jeg ville.  Og et eller andet gør, at jeg vil ud til Vesterhavet. Jeg er draget af naturen, havet og eventyret, og her mødte jeg Søren Lydig Kristensen, og så blev det Ringkøbing, vi slog os ned i. Det var "meant to be". Hvis jeg var blevet i Aarhus, havde jeg helt sikkert ikke åbnet en smykkebutik, siger Lone Keilberg, der i dag gerne spørger Søren til råds, når det skal besluttes, om et billede er færdig, eller der mangler et par strøg.

Coronaen spiller i øvrigt også en rolle for, at det blev netop nu, Lone Keilberg sprang ud som maler.

- Vi skulle være hjemme, og det gav tid til et malekursus hos Susanne Gemmer i Varde. Hun udstillede for to år siden i Kunst i Slusen i Hvide Sande, og vi har samme tilgang til det, siger Lone Keilberg.

Selv om Keilberg Smykker nu har fået tilføjelsen "& galleri", understreger byens nye maler, at maleriet for hendes vedkommende aldrig bliver andet end sjov.

Lone Keilberg er først og fremmest smykkekunstner. Maleriet skal kun være for sjov, understreger hun. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Som ung var Jesper Märcher Larsen professionel fodboldspiller. Nu bruger han sin energi på at drive Skousen Invita-butik i Ringkøbing

Annonce