Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Månedens læser

Ester Engrob Nielsen er månedens læser, Foto: Diana Gonzalez
Pensionist Ester Engrob Nielsen er månedens læser i januar
Annonce

Hvilken roman har du sidst læst?

Den sidste roman jeg har læst, er den eventyrlige historiske roman, Drakenberg, skrevet af Morten Leth Jacobsen. Den handler om verdens ældste menneske, som døde i Aarhus i 1772 i en alder af 146 år. Han var meget kendt i sin samtid både på grund af sin høje alder, men også fordi han var god til at fortælle skrøner fra sit liv. Han havde været sømand og været vidt omkring. Bogen giver en god samtidsskildring og et levende portræt af manden.

Hvem er din favoritforfatter?

Jeg har svært ved at udpege en bestemt fortæller, men jeg vender ofte tilbage til Karen Blixen og Gabriel García Márquez.

Hvad er din favoritgenre?

Jeg kan godt lide magisk realisme, men også historiske romaner. Derimod er jeg ikke til krimier. Jeg synes nyhederne er barske nok. Jeg viger også tilbage for murstensromaner uanset genre, fordi jeg som regel læser en bog ud i et stræk, og så går det ud over min nattesøvn.

Har du nogensinde opgivet en bog?

Jeg kom ikke hele vejen igennem Til fyret af Virginia Woolf. Og af uforklarlige årsager har jeg aldrig læst sidste bind om Harry Potter, selv om jeg med fornøjelse har læst alle de andre.

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

Dødevaskeren af Sara Omar.

Bliv månedens læser:

Kunne du tænke dig at blive månedens læser og dele dine læseoplevelser i avisen? Kontakt bibliotekar Karin Kinch på karin.kinch@rksk.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Som ung var Jesper Märcher Larsen professionel fodboldspiller. Nu bruger han sin energi på at drive Skousen Invita-butik i Ringkøbing

Annonce