Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Månedens læser: En bog skal inspirere fra starten

Christa Werge, månedens læser oktober 2020. Privatfoto
Pensionist Christa Werge er månedens læser. Hun kan godt lide krimimalromaner, men en bog skal først og fremmest have handling og indhold.
Annonce

Månedens læser: Pensionist Christa Werge er månedens læser i oktober:

Hvilken roman har du sidst læst?

Min læseinteresse er meget alsidig, men der er selvfølgelig noget, der er hurtigere færdiglæst end andet.

Min sidst læste roman er ”Nu er det længe siden” af forfatteren Hanne Reintoft.

Romanen er meget relevant, for handlingen foregår i Sønderjylland, hvor striden om Sydslesvig kulminerede med slaget ved Dybbøl og danskerne led stort nederlag.

Beboerne i grænselandet er både dansk- og tysksindede, de får hverdagen til at fungere på godt og ondt.

Bogforsider

På Vemminggård er familien dansk, det er en familie, hvor gården er gået i arv fra far til den ældste søn i generationer, og hvor gårdejeren loyalt har stillet sig til rådighed for sit land, når der var optræk til krig.

Skulle Slesvig fortsat høre til Danmark, eller som tyskerne ønskede, være tysk igen? Den problemstilling bygger Hanne Reintoft sin roman på, og hovedpersonerne bor på Vemminggård.

En kernefamilie med mor, far og fire børn, to drenge og to piger, men det var også en familie hvor børnene ikke helt agerer som omgivelserne forventer af dem.

Hanne Reintoft graver dybt i historien, men hun formår at holde familien her som de centrale personer i bogen, komme omkring den politiske udvikling om, hvordan danskerne kæmper for at få lov til at forblive danske selvom de kommer til at høre til Tyskland, og samtidig bevare godt naboskab med de gårde, der var tysksindede.

Vi følger hverdagen i det bedre borgerskab i storbyen og arbejdernes kamp for at få en hæderlig hverdag, og retten til at sende deres børn i skole uanset hvor fattige forældrene var.

Det var hårde tider i slutningen af attenhundredetallet, uanset om man boede i grænselandet eller storbyen. En både god og lærerig roman, som jeg har haft meget fornøjelse af at læse.

Hvem er din favoritforfatter?

Jeg synes der er rigtig mange dygtige forfattere, så det er svært at pege en bestemt ud som favorit. Der er rigtig mange dygtige danske forfattere, og jeg synes godt om Julie Hastrup.

Hvad er din favoritgenre?

Jeg synes godt om en god kriminalroman, hvor handlingen fascinerer fra start til slut. Men jeg synes først og fremmest om bøger, hvor der er handling og indhold.

Det betyder meget for mig at en bog inspirerer fra starten, det skal være sådan at man har lyst til at se, hvad der sker i næste kapitel.

Har du nogensinde opgivet en bog?

Jeg har opgivet at læse en bog, og det er rigtig irriterende. Men hvis jeg har læst de første 50 sider uden rigtig at blive interesseret, så bliver den lagt tilbage på hylden. Måske prøver jeg igen engang.

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

Der er jo rigtig mange dejlige bøger at vælge imellem. Jeg anbefaler ”Inden vi blev jeres” af Lisa Wingate. Det er en historisk roman, og man bliver virkelig fanget af handlingen og har lyst til at tænke, det var dengang. Men er det nu det? God fornøjelse!

Bogforsider
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce