Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Masser af juleaktiviteter i Julekøbstaden

Træet foran Matas pynter på Torvet og er med til at øge julestemningen. Foto: Handelsforeningen
På Torvet er der julemarked - her kommer Julemanden også på besøg
Annonce

Ringkøbing: De to sidste weekender før jul og den 23. december er masser af juleaktiviteter i Ringkøbing.

På Torvet midt i byen er der bygget en julekøbstad. Her vil der være julemarked, Julemanden har sin egen hytte, hvor man kan besøge ham. Lions sælger gløgg, varm kakao og vafler. I hyttebyen vil der også være juleskuespil den 14. og 15. december.

- Det er Teatret OM, der opfører et juleskuespil i hyttebyen. Desuden vil de optræde i nogle af byens butikker, fortæller købstadschef Jacob M. Rasmussen.

Der vil også være børneaktiviteter i hyttebyen, blandt andet tegneworkshop og cup-cake-workshop.

Rundt i byens gader vil der være musik, blandt andet med Ringkøbing Garden. Hestevognen vil køre rundt i byen.

Annonce

Julebelysning på Torvet

Julebelysningen i Ringkøbings gader står de enkelte gadeforeninger for. Det har Ringkøbing Handelsforening ikke noget at gøre med.

Dog har handelsforeningen sørget for at der er kommet julelys i det store træ, der står på Torvet foran Matas.

- Det er jo det eneste større løvtræ i centrum. Handelsforeningen har brugt nogle af de midler, som vi fik, da CM Christensens legat blev nedlagt, forklarer Jacob M. Rasmussen.

Lyset skal være med til at underbygge julestemningen i Ringkøbing.

- Man kan se træet fra mange af handelsgaderne i byen, både når man kommer ad Algade, ad gågaden og nede fra Torvegade. Vi har allerede fået mange positive tilkendegivelser om træet, siger Jacob M. Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Susanne i Kurbadet

Annonce