Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Oplevelser for alle på DIT bibliotek

- vi er meget mere, end du tror...
Annonce

Klumme: Ja, ikke mange er i tvivl om, at biblioteket stadig – og heldigvis - er bøgernes mekka. Om det så er ved at vende gulnede sider i en tung indbunden bog, eller det er ved at downloade en fil på en iPad eller smartphone. Men biblioteket er også i høj grad det levende møde med personer, der har noget på hjerte: Forfattere, samfundsdebattører, livsstilseksperter eller andre kulturpersonligheder. At få historien bag historien. At stille nysgerrige spørgsmål. At kunne blive inspireret. Eller bare at kunne læne sig tilbage og nyde en god fortælling.

Og det bliver der rig mulighed for, når forfatterne Egon Clausen, Karsten Skov, Anna Elisabeth Jessen og Jens Andersen kommer forbi i sæsonens løb og giver os et indblik i hvilke tanker, der ligger bag deres historier. Du kan allerede nu læse mere og bestille billetter på riskbib.dk.

Netop nu - de 10 mest populære:

  1. Sara Blædel: Pigen under træet: krimi
  2. Maria Helleberg: Søstrene fra Thy: roman
  3. Jojo Moyes: Ræk mig stjernerne
  4. Lucinda Riley: Helenas hemmelighed
  5. Delia Owens: Hvor flodkrebsene synger
  6. Michael Katz Krefeld: Skytsengel
  7. Elisabeth Gjerluff Nielsen: Store børn: erindring om en familie
  8. Jussi Adler-Olsen: Offer 2117: krimithriller
  9. Jeffrey Archer: Her var en mand
  10. Lone Theils: Stilleleg
Annonce

Gamer eller gambler

Er du forælder til et barn eller en ung, der er blevet grebet af at game, så var det måske værd at deltage i arrangementet Er dit barn en GAMER eller en GAMBLER?, som afholdes tirsdag d. 21. januar kl. 19.00 på Skjern Bibliotek. Her giver Center for Ludomani gode råd til, hvad man som forældre eller pårørende skal holde øje med, når børn og unge spiller computerspil. Nye forretningsmodeller med elementer fra gambling-industrien har nemlig i de seneste år sneget sig ind i computerspil til børn og unge. Køb billet på riskbib.dk – 25 kroner inklusive. kaffe/te.

Fredag d. 24. januar klokken 14.30 afholder vi traditionen tro Fortællingens Dag i Ringkøbing Rådhushal, hvor vi fejrer Evald Tang Kristensens fødselsdag. Manden, der vandrede sine støvler tynde i sit lange og vedholdende arbejde med at samle folkeminder i hele Danmark, inden de gik i glemslen. Fejringen sker i samarbejde med Vestjyllands Fortællere, der sørger for at de besøgende får en hyggelig og underholdende eftermiddag med fortællinger og sagn. Gratis adgang - bare mød op.

I denne sæson afprøver vi også et helt nyt koncept, hvor du kan komme til foredrag OG film med den prisbelønnede krigsfotograf Jan Grarup. Foredraget er en tour de force med dybt personlige historier, og efter en kort pause vises også dokumentaren Krigsfotografen der følger Jan Grarup i hans private liv og ude i verdens brændpunkter. Arrangementet afholdes d. 28. januar klokken 18.30 i Ringkøbing Biograf. Køb billet på riskbib.dk til 150 kroner inklusiv både foredrag og film.

Torsdag d. 30. januar klokken 19.00 får vi besøg af tv-kok og journalist Anne Hjernøe på Skjern Bibliotek. Hun vil inspirere til hvordan, du kan få en sundere og stærkere hverdag gennem sit foredrag Slank, sund og stærk, hvor hun blandt andet fortæller om hvordan, hun selv slap af med de overflødige kilo, der havde sneget sig på gennem årene. Køb billet på riskbib.dk til 100 kroner.

Sæsonen byder også på musikalske legestuer for de små. Første gang klokken 10-10.45 for de 1 til 3 årige på Tarm Bibliotek tirsdag den 7. januar og igen på Ringkøbing Bibliotek mandag den 20. januar. Der kan bestilles gratis billetter til de musikalske legestuer på riskbib.dk en uge før arrangementerne.

Torsdag den 9. januar kan forældre og børn sammen komme til et arrangement på Skjern Bibliotek der styrker læselysten hos barnet. Her skal vi snakke om Mette Finderups fantasyroman, som vi alle har læst eller lyttet til inden vi mødes. Vi skal snakke om bogens handling og vores læseoplevelser, mens vi hygger og spiser pizza sammen. Kom og være med til Bogsnak og pizza for familier v/ Karin Kinch og få en god oplevelse sammen med dit barn mellem cirka 10-13 år.

På gensyn på DIT bibliotek til mange gode oplevelser i forårssæsonen 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Som ung var Jesper Märcher Larsen professionel fodboldspiller. Nu bruger han sin energi på at drive Skousen Invita-butik i Ringkøbing

Annonce