Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Overtro, varsler og vilde ritualer: Fem overraskende nytårstraditioner

Nytåret kan virke meget kirkeligt forankret, når fjernsynet livestreamer gudstjeneste, og kirkekoret synger "Vær velkommen Herrens år". Men faktisk starter det kristne nytår allerede 1. søndag i advent. Så den nytårsgudstjeneste, vi kender nu, er en folkelig tilpasning og et nyere fænomen, fortæller en sognepræst. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vi har længe markeret overgangen til det nye år. Men engang var festlighederne præget af melankoli og uhygge. Bliv klogere på nytårets traditioner her.

Når snakken falder på nytår, så tænker mange - fest, fyrværkeri og dronningens nytårstale.

Men historisk har nytåret været forbundet med helt andre traditioner og ritualer, som skulle sikre en god overgang til det nye år.

Det forklarer Mette Boritz, der er etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet.

Annonce

- Dagene efter jul og frem til nytår var eksempelvis en tid, hvor man kunne tage varsel - altså spå - om, hvordan det kommende år ville blive, siger hun.

Varsler kunne eksempelvis kredse om store spørgsmål, såsom hvem der blev gift, og hvem der ville dø.

Det kunne også kredse om praktiske ting, såsom hvilken kornsort man skulle så på marken, og hvordan vejret ville blive.

Beslutninger, som kunne blive fatale, hvis høsten slog fejl.

- Et varsel kunne foregå ved, at man smed en klat hvedegrød, en klat byggrød og en klat havregrød. Den klat, hunden spiste først, var varsel om, hvilken kornsort der ville klare sig godt det følgende år, siger Mette Boritz.

Man kunne også skrælle et æble i én lang skræl og smide skrællen over skulderen.

- Herefter kunne man læse navnet på ens kommende ægtemand ud fra, hvilket bogstav skrællen lignede, forklarer Mette Boritz.

Vejret og sygdom

Nytår blev også brugt som forvarsel om, hvordan vejret ville blive.

Her noterede man, hvordan vejret var på hver af de 12 dage mellem juledag og Helligtrekonger 6. januar.

- Perioden kaldes også "juletylvten" - som er det gamle ord for 12. Og hver af de 12 dage blev så en form for selvstændig vejrudsigt for, hvordan vejret ville blive i de kommende 12 måneder, forklarer Mette Boritz.

Som en sidste vigtig ting var nytåret også tiden, hvor man skulle sikre sig mod sygdom og troldtøj i det kommende år.

Derfor "stålede" man sit hjem og sine marker ved at sætte stål over døren og i kanten af markerne.

- Folk var meget overtroiske dengang. Og ved at ståle mente man, at man sikrede sig mod hekse og troldtøj, forklarer Mette Boritz.

Annonce

Festligheden er ny

Det muntre og festlige nytår er også et nyere fænomen i kirkelig sammenhæng, fortæller Hanne Jul Jakobsen, der er sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus.

- Første dag i det nye kirkeår er første søndag i advent. Så det nytår, som fejres 31. december, er som sådan ikke teologisk begrundet, siger hun.

Dermed ikke sagt, at kirken i dag ikke gør stads af nytåret. For det gør den, understreger Hanne Jul Jakobsen.

- Men det er kirkeligheden, der har tilpasset sig folkeligheden, siger hun.

Fejringen vil dog være forskellig fra kirke til kirke, fordi hverken biblen eller folkekirkens ritualbog indeholder en specifik opskrift.

I Hanne Jul Jakobsens kirke er gudstjenesten inden nytårsaften en festlig begivenhed, hvor man skåler i bobler bagefter.

Men ligesom dagen derpå har en anderledes klang, hvis man har søvnunderskud og tømmermænd, så er første gudstjeneste i det nye år også anderledes.

- Den har typisk en afdæmpet, let melankolsk eller porøs stemning. Det er en overgangsgudtjeneste, hvor nogle har brug for at kigge frem ved at lægge tung bagage fra sig i det gamle år, forklarer Hanne Jul Jakobsen.

Nytårets gak og løjer

Det er en gammel tradition at klæde sig ud og sætte gang i gaden til nytår.  Unge sværtede ansigtet til i aske og gik larmende omkring med en rumlepotte.

 For dem, som sad inde i huset, gjaldt det om at pågribe uromagerne. I så fald var "straffen" æbleskiver, øl og snaps. Nytåret havde således også et lille skær af romantik omkring sig, fordi unge kom omkring mellem gårdene.

 Langt op i 1970'erne og 1980'erne har løjerne været praktiseret - eksempelvis ved at putte tandpasta i nøglehullet eller hejse cyklen op i flagstangen.  I dag er det mange steder reduceret til hærværk og kanonslag i postkassen.

/ritzau fokus/

Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Fyraftenssang

Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Susanne Bøndergaard fik både blomster, vase og vers da hun rundede 25 år i mediehuset

Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

O at være en høne

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Kultur for alle: Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne byder velkommen til et blik ind i forårets program

Ugeavisen Ringkøbing

G. Bech-Hansen har købt stort ind til nytårskur

Ugeavisen Ringkøbing

A.V. Vejgaard har fire sælgere på arbejde til nytårskur med en ny sællert i Taigo

Ugeavisen Ringkøbing

Kalenderen

Ugeavisen Ringkøbing

Toyota: Køb din nye hybridbil nu, hvis du vil være sikker på, at den er klar til sommersolen

Ugeavisen Ringkøbing

Tang Biler er stolt over at have Årets Bil og Danmarkspremiere på S-Cross

Ugeavisen Ringkøbing

4700 borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune kan komme til psykolog med få dages varsel

Ugeavisen Ringkøbing

Overtro, varsler og vilde ritualer: Fem overraskende nytårstraditioner

Ugeavisen Ringkøbing

Kalenderen

Annonce