Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Pludselig døde Larsen…

Oplev forfatterforedrag på stribe og fællessang på biblioteket i uge 9, 10 og 11.
Annonce

Klumme:Den anerkendte forfatter Jens Andersen har skrevet bogen Kim Larsen - Mine unge år, som udkom i 2018. En bog som han lavede sammen med Larsen, og som skulle have handlet om hele Larsens liv. Men så langt nåede de desværre ikke. Pludselig døde Larsen… Mød forfatteren og hør ham fortælle om Kim Larsen og det spændende samarbejde de havde, når han gæster Videbæk Bibliotek tirsdag den 10. marts klokken 19.00. Køb billet på riskbib.dk – 75 kroner inklusive kaffe/te.

Onsdag den 26. februar klokken 19.00 inviterer bibliotekerne indenfor i Ringkøbing Rådhushal til en helt ny arrangementsrække, nemlig Årstidens sange - fællessang ved pianist og korleder Niels Rahbech. Ved dette første arrangement synger vi et udvalg af forårets sange fra Højskolesangbogen, som er fuld af dejlige digte, men sandelig også fuld af mageløs musik. Højskolesangbogen indeholder store afsnit med årstidssange, der giver en dejlig mulighed for ved fællessang at markere årstidernes skiften og tidens gang. Det kræver hverken en stor sangstemme eller kendskab til noder. Alle kan være med - bare man kan lide at synge. Køb billet på riskbib.dk - 25 kroner inklusive kaffe/te.

Torsdag den 27. februar klokken 19.00 kan du på Tarm Bibliotek møde forfatteren Egon Clausen, som er født og opvokset på hedegården Fusgård i Hemmet, men i størsteparten af sit liv har han levet og arbejdet i København. Fra 1970 til 2005 har han været knyttet til Danmarks Radio som programmedarbejder og redaktør på P1. Sideløbende hermed har han skrevet en lang række bøger, hvoraf en del er erindringer og essays om Hemmet og omegn, mens andre beskriver de religiøse retninger, der har præget livet på egnen. Køb billet på riskbib.dk - 75 kroner inklusive kaffe/te.

Onsdag den 4. marts klokken 19.00 kan du i Ringkøbing Rådhushal opleve endnu et spændende forfatterforedrag, når forfatter og lektor Karsten Skov vil fortælle om sine to historiske romaner Knacker og Enkeland, som begge udspiller sig under 1. verdenskrig. Karsten Skov debuterede som romanforfatter i 2013 med den anmelderoste roman Knacker. Romanen er senere blevet filmatiseret med Rosalinde Mynster og Thure Lindhardt i hovedrollerne. Filmen hedder I krig og kærlighed. Karsten Skov fortæller ved foredraget om sit arbejde med sine seneste romaner og giver eksempler på, hvorledes romanerne tager udgangspunkt i virkelige personer og faktiske begivenheder. Køb billet på riskbib.dk – 75 kroner inklusive kaffe/te.

Øvrige arrangementer i uge 9, 10 og 11:

Bogcafé: på Tarm Bibliotek om romaner med handlinger, der foregår rundt om i verden. Bogcaféen afholdes onsdag den 26. februar klokken 10.30-11.30. Gratis adgang - bare mød op!

Bogsalg: på Skjern Bibliotek fra fredag den 6. marts klokken 10.00 til søndag den 8. marts klokken 22.00.

Erindringscafé: i Ringkøbing Rådhushal tirsdag den 10. marts klokken 14.30-16.00, hvor Ringkøbings tidligere postmester Gunnar Kildegaard Graversen fortæller om postvæsnet i Ringkøbing før og nu. Gratis adgang - bare mød op!

Gækkebreve workshop: på Tarm Bibliotek søndag den 1. marts klokken 13.30-15.00. Gratis adgang- bare mød op!

Se vores arrangementer for børn og forældre/dagplejere og bestil gratis billetter til Årets pege- og billedbøger for de 0-2½ årige, Trip Trap Træsko - Børneteater og Sokken - Børneteater på riskbib.dk.

På gensyn på DIT bibliotek!

Netop nu - de 10 mest populære

  1. Lucinda Riley: Solsøsteren: Electras historie
  2. Delia Owens: Hvor flodkrebsene synger
  3. Sara Blædel: Pigen under træet: krimi
  4. Lucinda Riley: Sommerfugleværelset
  5. Sara Omar: Skyggedanseren
  6. Maria Helleberg: Søstrene fra Thy: roman
  7. Jojo Moyes: Ræk mig stjernerne
  8. Elisabeth Gjerluff Nielsen: Store børn: erindring om en familie
  9. Anne B. Ragde: Datteren
  10. Lone Theils: Stilleleg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Susanne i Kurbadet

Annonce