Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Ringkøbing byder indenfor til Påskehygge

Charlotte Christensen fra Danwest og påskeharen står bag nogle af de påskeferieaktiviteter, som handlende i Ringkøbing kan opleve. Pressefoto
Påskejagt i butikkerne og besøg af påskeharen er nogle af de aktiviteter, som besøgende i Ringkøbing kan være med til.

Ringkøbing: Der bliver masser af hygge i påskeugen i Ringkøbing. Byen fyldes med små hyggelige aktiviteter indenfor de gældende restriktioner. Byen vil summe af liv og der bliver rig mulighed for at få sig en god oplevelse - eller gøre en god handel.

- Byen bliver pyntet op. Blandt andet bliver træerne på Torvet pyntet med Påskeæg, der er dekoreret af byens børnehavebørn. Påskeharen går rundt i byens gader i dagene op til påske samt Påskelørdag og deler chokoladepåskeæg ud til børnene, fortæller Købstadschef Jacob Muldkjær Rasmussen.

For at imødekomme alle de, der har lyst til at give en gave til en ven, et familiemedlem eller en helt tredje person, har Handelsforeningen lavet en Påske Goodie Bag, der indeholder et Ringkøbing Gavekort, påskechokolade og vareprøver fra Matas. Man kan købe gavekort og Goodie Bag´ene fra visitringkoebing.dk på nettet.

Annonce

Påskejagt i samarbejde med DanWest

Handelsforeningen har indgået et samarbejde med feriehusudlejningsfirmaet DanWest, der har kontorer i Hvide Sande og Søndervig.

Det har blandt andet mundet ud i, at der afvikles et Påskejagt, hvor man kan vinde præmier fra Porcelinge, Holmsland, Ejvinds Bageri, Coast Kidz og Vaffelboden samt oplevelser i Wowpark, Bork Legeland, Adventure Park og Jyllands Park Zoo.

- Det bliver en rebus, hvor man skal rundt i byen og samle bogstaver ti forskellige steder, fortæller Charlotte Christensen fra DanWest i Søndervig.

Hun fortæller, at ”skattekortet” med ruten rundt til de ti steder i Ringkøbings centrum, kan hentes gratis fra Danwests hjemmeside samt Handelsforeningens hjemmeside. Man kan deltage i konkurrence om de flotte præmier ved at indsende sit svar på danwest.dk/paaske og vinderne trækkes den 6. april og får direkte besked.

Annonce

Påskeharen er løs

Udover Påskejagten for børnene, er Påskeharen også løs i byens gader.

- Det sker mandag, tirsdag og onsdag op til Påske samt Påskelørdag, hvor Påskeharen deler Chokoladepåskeæg ud til børnene, fortæller Jacob Muldkjær Rasmussen.

Samtidigt kan de voksne sikre sig plader til MEGA BANKO, der afvikles af handelsbyerne Tarm, Skjern, Videbæk, Hvide Sande, Søndervig og Ringkøbing samt Ringkøbing Fjord Handelsråd. Bankopladerne kan hentes i butikkerne i byerne, og er gratis. MEGA BANKO afvikles på nettet fra Ringkøbing-Skjern Fritidscenter onsdag den 7. april 2021 kl. 19.00, hvor man kan vinde præmier for over 100.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce