Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Ringkøbing Handelsforening åbner webshop for firmajulegaver

Handelsforeningen håber, at de lokale firmaer vil købe julegaver til deres ansatte i lokale butikker. Arkivfoto: Jørgen kirk
På den måde støtter virksomhederne og detailhandlen hinanden, påpeger købstadschef Jacob Muldkjær Rasmussen.
Annonce

Ringkøbing: Der er ingen grund til, at lokale virksomheder køber deres firmajulegaver til medarbejdere, kunder og andre på webshops udenfor kommunen og dermed flytter lokal handel til andre steder i landet eller udlandet.

Det er også baggrunden for, at Ringkøbing Handelsforening nu lancerer en webshop for firmajulegaver fra lokale leverandører.

- Medarbejderne i de enkelte virksomheder får et link og en kode, hvor man kan gå ind i webshoppen og købe for det beløb, der er aftalt med virksomheden. Medarbejderen vælger frit mellem de varer, der er i shoppen. De flot indpakkede julegaver leveres på én gang til virksomheden, og virksomheden får én enkelt faktura, uanset hvor mange forskellige butikker medarbejderne har shoppet i, fortæller købstadschef Jacob Muldkjær Rasmussen.

Han håber på den måde at kunne holde endnu mere af handlen med firmajulegaver hjemme i lokalområdet.

- På den måde støtter virksomhederne og detailhandlen hinanden, ligesom der selvfølgelig er den samme byttegaranti og service ved køb i webshoppen, som hvis man var gået ned i en fysisk butik, påpeger købstadschefen.

Annonce

Sætter salgsoffensiv i gang

I Ringkøbing Handelsforening er man slet ikke i tvivl om, at den lokale webshop for firmajulegaver er en rigtig god ide.

Derfor har man også ansat Pia Bach Thomsen i en periode til at løbe webshoppen i gang.

- Hun vil de kommende uger tage kontakt til alle de lokale virksomheder og præsentere ideen for dem, og vi håber, at hun bliver taget rigtigt godt imod, siger Jacob Muldkjær Rasmussen.

De 125 medlemmer af Ringkøbing Handelsforening er lige nu ved at finde deres bud på ”Årets firmajulegaver 2020” og få dem lagt ind i webshoppen.

Ringkøbing Handelsforening forventer at åbne selve webshoppen for virksomhederne efter efterårsferien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce