Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Ringkøbing kan bedst lide lakrids-smag

Jesper Bessmann foran hylden med de mange forskellige smagsvarianter, man kan putte i e-cigaretter. Foto: Johan Gadegaard.
Jesper Bessmann sælger E-cigaretter i Ringkøbings nye butik, Smoke-It. Han har fundet ringkøbingensernes foretrukne smag i E-cigaretten

Ringkøbing: Der er ingen reklamer udenfor butikken, kun butikkens navn.

Du træder ind i et meget enkelt indrettet lokale. En disk og nogle reoler samt et udstillingsskab.

Reolerne er fyldt med små æsker i mange farver, sirligt stillet op i rækker. Når man kommer tættere på, kan man se, at det er mange forskellige smagsvarianter. Æskerne indeholder væske med forskellig smag. Med de forskelige væsker kan du lave dine egne smagsvarianter.

Butikken er Smoke-It, der sælger alt indenfor E-cigaretter, de forskellige typer du putter i munden og ryger med og den nikotinvæske du putter i e-cigaretten.

- Vi må ikke reklamere  i henhold til loven, men derfor kan kunderne nu godt finde os alligevel. Jeg kan høre, at meget reklame sker fra mund til mund, fortæller manden bag disken i Ringkøbings nye butik, Jesper Bessmann.

Butikken åbnede 1. marts, men inden åbningen havde Jesper Bessmann været i lære i butikken i Randers.

Han er 28 år, bor i Herning og er handelsuddannet. Han har i mange år arbejdet indenfor e-sportsbranchen og rejst rundt til store spil-begivenheder.

- Det satte corona ligesom en stopper for, så jeg skulle prøve noget andet og ville gerne tilbage i butik, så jeg søgte jobbet her, forklarer Jesper Bessmann.

Smoke-It har 33 butikker rundt i hele Danmark, blandt andet i Silkeborg og Esbjerg.

Annonce

Mindre usundt

Mange bruger e-cigaretter til at skære ned på cigaret-forbruget.

- Med en e-cigaret kan du trappe ned på dit nikotinforbrug, fordi du kan putte mindre og mindre nikotin i din e-cigaret, forklarer Jesper Bessmann.

Han peger også på, at det er billigere at ryge e-cigaretter fremfor almindelige cigaretter.

- E-cigaretter er også mindre usundt end almindelige cigaretter, fordi der kun er PG (Propylene Glycol), VG (Vegetabilsk Glycerin), eventuel nikotin og ellers fødevaregodkendte aromaer magen til dem, der er brugt i slik og madi, påpeger han.

Med e-cigaretter undgår man også, at lugten af røg hænger i tøjet.

- Nogle synes, at det er OK at ryge e-cigaretter indenfor, siger Jesper Bessmann.

Mange synes, at det er hyggeligt at ryge sammen med andre og vil nødig gå glip af samværet i rygeskuret. Hyggerygere kan også have glæde af e-cigaretter, mener Jesper Bessmann.

Han ryger selv e-cigaretter uden nikotin men med smag.

- Det er jo et alternativ til slik. Jeg kan godt lide at stimulere smagssansen med forskellig smag, forklarer Jesper Bessmann.

Han har selv røget i ti år, men er stoppet.

- Jeg havde prøvet e-cigaretter før, på rejser i USA, men da havde jeg ikke kendskab til de mange muligheder, som man har med e-cigaretter. Man kan lave sine egne blandinger, man kan lave sin egen nikotin-styrke og man kan have forskellige udformninger af e-cigaretter, forklarer Jesper Bessmann.

Der er næsten 400 forskellige muligheder, når det gælder styrke og smag.

Han har været både i butikken i Randers og her i Ringkøbing og kan allerede se en forskel i præferencer mellem de to byer.

- I Randers gik kunderne mest efter frugtsmag, men her i Ringkøbing er man mere til lakrids. Den allermest eftertragtede smag i Ringkøbing er vampyrflagermusevingummi-smagen, men blå slush-ice er også populær, fortæller Jesper Bessmann.

Butikken i Torvegade er stadig i sin opstartsfase, men Jesper Bessmann har allerede en fornemmelse for kunderne.

- Vi har nok en overvægt af mandlige kunder, Mange mænd har konen med næste gang han kommer i butikken og så vælger de tit forskelligt i smage. Mænd vil gerne have noget kraftfuldt, mens kvinder bedre kan lide de søde smage. Aldersmæssigt er det både unge og mere modne, der bruger e-cigaretter. Vores kunder skal være over 18 år, og jeg spørger om ID, hvis jeg er i tvivl, siger jesper Bessmann.

Fordele ved E-cigaretter

Færre kemikalier - dampen er godt 95 procent mindre skadelige for helbredet end røgen fra almindelige cigaretter.

Billigere

Andre fordele ved skift til e-cigaretter

Muligt at opretholde det sociale aspekt, som mange ser i rygning

Ingen lugtgener - hverken i bolig eller på tøj

Bedre helbred, vejrtrækning, lugte- og smagssans

Ingen passiv rygning, der er til fare for dine omgivelser

Nem og tilgængelig måde at få stillet trangen til nikotin på

Bedre muligheder for at komme helt af med afhængigheden af nikotin

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce