Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Ringkøbing klar til Late Summer Night

45 ås jubilæum hos Ringkøbing garden. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Mød firmaet Omhu der har specialiseret sig i genbrug af plast
Annonce

Ringkøbing: Byen kommer til at emme af sensommerstemning med masser af musik, små aktiviteter for hele familien samt masser af gode tilbud i butikkerne, når byen holder Late Summer Night fredag den 4. september 2020 med åbent helt til kl. 22.00.

- Vi laver en Open by Night indenfor de rammer, vi har at arbejde under i forhold til pandemien og har fået sammensat et bredt og hyggeligt program for hele familien, fortæller købstadschef Jacob Muldkjær Rasmussen.

Butikkerne er kommet godt igennem sommeren, og derfor vil de også på denne aften være fyldt med ekstra gode tilbud.

- Der skal snart laves plads til efterårets varer på hylderne i byens mange butikker, og da vi er begunstiget af et bredt handelsliv i byen, vil det stensikkert være noget for enhver smag, påpeger Jacob Muldkjær Rasmussen.

Annonce

Aktiviteter for hele familien

Aftenen igennem bliver der underholdning for hele familien. Two Jacks spiller op på Torvet ligesom Vægterne byder på byrundtur, som de har gjort det sommeren igennem.

Kulturskolen Ringkøbing-Skjern underholder med musikalske indslag i Gågaden, mens Velling Naturrideskole byder på ponyridning på Havnepladsen, hvor også der bliver snobrødsbagning med Spejderne.

Der bliver også mulighed for at møde Ringkøbing Garden i Torvegade, hvor man også kan prøve både se og prøve Poledance hos Poise Pole Studio.

Radio Ringkøbing laver Gå-Banko i Algade, hvor Brand ABC viser ambulance- og redningsudstyr, og Ringkøbing Linedance giver opvisning.

Herudover vil der på Torvet og Havnepladsen være forskellige børneaktiviteter som for eksempel hoppeborge, High Jumper og Wipeout.

Annonce

Genbrug af havplast er blevet et hit

På Torvet kan man fredag aften møde firmaet Omhu, der har specialiseret sig i at genbruge havplast.

- Omhu giver nyt og værdifuldt liv til plastaffald. Vi laver nye produkter af strandet plast og gamle fiskekasser. Produkter, der giver mening, og som hver især fortæller en lille historie om Vestkysten, fortæller Daniel Sano Mirecki.

Omhu sælger en lang række spændende produkter, som alle er produceret af plast, der er indsamlet langs Vestkysten. Det kan være nøgleringe, kopper, tøj produceret af økologisk bomuld og meget andet.

Et af de projekter Omhu vil præsentere i forbindelse med Late Summer Night er Projekt Vinterstrand, der handler om at bidrage til renere strande på Vestkysten i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Projekt Vinterstrand kommer til at løbe fra oktober i år til marts måned næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Som ung var Jesper Märcher Larsen professionel fodboldspiller. Nu bruger han sin energi på at drive Skousen Invita-butik i Ringkøbing

Annonce