Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Shamrock fylder Generator med Irsk Folk når det er bedst

Shamrock er med til at starte en ny sæson i Generator med en koncert den 9. januar. Pressefoto
Generator har de senere år haft tradition for, at det Shamrock er et af de bands, der åbner koncertsæsonen - og det er jo gået meget godt med udsolgte huse til følge. Det gør de også i 2021.

Musik:  Shamrock har rødder i den vestlige del af Jylland. Frontfiguren holder ganske vist til i Muldbjerg, men tag ikke fejl.

Svend Erik Larsen har dyrket genren gennem rigtig mange år, og han bakkes på op på autentisk vis af Denis McLaughlin, der stammer fra Derry i Nordirland, og som han mødte til Tarm Vise Festival.

Her fik de to første stor succes i kvintetten ”A’Konto”. Senere opstod Shamrock som trio med Denis’ søn Kieran McLaughlin på bas. Men selvom medlemmerne er fra hver sit land, har de alligevel spillet sammen i over 20 år. De kan stadigvæk, med stor indlevelse i folkemusikken, begejstre publikum rundt på de danske spillesteder. Musikken serveres som altid pakket ind i gode historier, der emmer af lune og humor.

Repertoiret er naturligvis irsk musik og sang. Smukke og uforglemmelige ballader over til de rå, rustne pub sange og til glade, mundrette sing-along sange, der er kendt af de fleste. Der kan også af til ”smutte” en enkelt ind på dansk.

Shamrock spiller på Generator lørdag den 9. januar 2021 kl. 20.00 og de sidste billetter er sat til salg på Generators hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce