Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Shelterpladserne rundt om fjorden er godt booket op

Tim Ertmann og Sasja Knudsen i deres shelter ved Stauning Havn, hvor de skulle sove tre nætter. Foto: Mikkel Jezequel
Danskerne har i de senere år taget naturen mere og mere til sig - og corona har boostet interessen. Ugeposten/Ugeavisen mødte fire glade unge mennesker fra Møldrup, der havde slået sig ned på shelterpladsen ved Stauning Havn.

Ringkøbing-Skjern: Det er måske lettere poppet at kalde en kommune for Naturens Rige, for der findes jo natur i samtlige kommuner i Danmark, men naturligvis ikke i lige stort omfang, og navnet har i den grad ramt tidsånden lige på kornet.

40 procent af danskerne har brugt naturen mere det sidste år end før Corona-krisen, og knapt ni ud af ti vil blive ved med det, selv om verden genåbner. Især de yngre er vilde med at komme ud. Det viser en ny Gallup-undersøgelse foretaget på vegne af Friluftsrådet.

Tendensen startede også før corona-krisen, men en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Friluftsrådet viser, at vi i løbet af det seneste år har været langt mere ude end tidligere. Det gælder især for kvinder, hvor 45 procent har opholdt sig mere ude end før krisen, samt for danskere i aldersgruppen 18-35 år, hvor næsten halvdelen af dem har været mere under åben himmel end i normale tider.

Annonce

De høje tal glæder Friluftsrådets direktør, Winni Grosbøll.

- At være aktiv udenfor er en opadgående tendens, som vi også så før coronaens indtog, men jeg er glad for at se sort på hvidt, at så mange flere siden foråret sidste år har fået øje på, hvad naturen kan. Og især at også de unge kommer ud, siger Winni Grosbøll.

Vi fik hunden med

Mens røgen fra det ikke helt tørre bøgetræsbål stille siver mod trætoppen, fik journalisten og fotografen fra Ugeposten/Ugeavisen sig en snak med fire unge mennesker fra Møldrup ved Viborg; Nicolai Arnløv, Sasja Knudsen, Isabella Toft og Tim Ertmann.


Nicolai Arnløv, Sasja Knudsen, Isabella Toft og Tim Ertmann tog på sheltertur ved Stauning Havn. De nød at være sammen og at de kunne have hunden Nora med uden problemer. Foto: Mikkel Jezequel

De to par var ankommet kort forinden, og havde indrettet sig i hver sin på forhånd bookede shelter.

De fire indrømmede blankt, at de ikke var hardcore natur-brugere, og at de lige havde været et smut i Harald Nyborg for at hente en bålgryde og to oppustelige madrasser. Til gengæld så de alle ret glade ud for deres valg af ferieform i år.

- Formålet med ferien er at koble af, og at hygge os sammen. At det lige blev en shelter var lidt tilfældigt, men det er jo gratis og jordnært, og her i Stauning er der også et toilet og mulighed for at få et bad, samt en købmand, så det er helt perfekt, siger Sasja Knudsen.

Hun har hunden Nora på seks måneder med på ferien - en dejlig, rolig husky retriever.

- Det er ikke alle steder, man kan tage en hund med, så det er også lidt Noras skyld, at vi valgte en shelter, siger Sasja Knudsen.

De kiggede først på en shelterplads i en skov nær Blåvand, men blev enige om, at det var sjovere at ligge nær vand. De var derfor glade for, at der var plads ved Stauning Havn. En hurtig søgning på pladsinaturen.dk viser da også, at der er godt booket op på shelter-pladserne i Naturens Rige.

Aftenens menu bestod i øvrigt af kylling og flutes tilberedt over bål.

- Der er noget godt ved flammegrill, siger Nicolai Arnløv med et smil.

På vej til Stauning kørte de fire gennem lidt af et skybrud, men vejret får ikke lov til at ødelægge deres ferie. Det står helt fast.

- Vi havde også gjort det, hvis der ikke havde været corona, og jeg tror ikke at det er sidste gang, siger Isabella Toft.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Back to Back spiller nostalgipop på Generator

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Lad dine børn blive klogere: Naturens Dag for børnefamilier i Hoverdal Plantage

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Coronaramte Flemming Madsen er hjemme igen: Det går fremad med genoptræning, men ikke så hurtigt som før

Ugeavisen Ringkøbing

Tag på svampejagt med eksperter - Tag ud med Æ Skurrehat

Ugeavisen Ringkøbing

Uhæmmet i Hemmet: Mere natur i haver og på stadion skal gavne biodiversitet i den vildeste landsby

Ugeavisen Ringkøbing

Som man siger og andre foredrag ved bibliotekerne

Ugeavisen Ringkøbing

Sådan hjælper du naturen: Hvad kan du gøre i din have?

Ugeavisen Ringkøbing

Savnede tæt kundekontakt: Mads Rauhe skiftede fra bank til mæglerbranchen

Ugeavisen Ringkøbing

Som mennesker trives vi bedst med vaner og rutiner

Ugeavisen Ringkøbing

Vildt tilbud til badmintonspillere: Halvt kontingent og fællestræning med Morten Frost

Ugeavisen Ringkøbing

Vind en tur i en vandflyver og se Vestkysten fra oven

Ugeavisen Ringkøbing

Masterclass i Hvide Sande: For 15. gang samles unge musikere i havnebyen for at blive dygtigere

Ugeavisen Ringkøbing

På job igen efter corona og ferie: Det er slut med at gå forkølet på arbejde

Ugeavisen Ringkøbing

Ringkøbing gør klar til første vestjyske Pride-fest

Ugeavisen Ringkøbing

Vind billet til Lars Lilholt

Ugeavisen Ringkøbing

Marie-Louise vandt en racertur med Jason Watt

Ugeavisen Ringkøbing

Vind "Hvide Sande" på DVD

Ugeavisen Ringkøbing

Spjald Skole:Skolebørn skal til hip-hop-koncert med HipSomHap

Ugeposten Skjern

Fotogruppen Midtwest udstiller på kommunens plejehjem

Ugeavisen Ringkøbing

Børn har brugt sommeren på at læse: Mange deltagere i Sommerlæselyst-konkurrence

Ugeavisen Ringkøbing

Det Dansk har ramt en trend i tiden

Ugeavisen Ringkøbing

Kulturskolen holder ”Åbent hus” med en åben scene

Ugeavisen Ringkøbing

Masser af aktiviteter ved Røjklit Havn

Annonce