Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Skal vi danse?: Der er stadig liv i drømmen om diskotek i gammelt posthus

Det gamle posthus ligger centralt på Nørredige - tæt på spillestedet Generator og banegården, og der er heller ikke langt ind til selve hjertet af Ringkøbing. Foto: Henrik Breum
Folkene bag selskabet Ringkøbing Invest oplever fortsat stor interesse for at skabe nyt liv i byens gamle posthus, der kan blive forvandlet til et diskotek.
Annonce

Ringkøbing: Hvis man en fredag eller en lørdag tager det sidste tog fra Ringkøbing mod Holstebro, kan man være temmelig sikker på at støde på unge mennesker, der har kurs mod nattelivet i sidstnævnte by.

Men det kan der meget vel blive ændret på i 2020. I hvert fald ifølge indehaveren af Vestjysk Marketing, Boy Boysen, der - sammen med to andre erhvervsfolk, Bjarke Hansen og Jan Jessen - står bag Ringkøbing Invest.

Selskabet købte tidligere i år byens gamle posthus på Nørredige, og jungletrommerne har ind i mellem fortalt, at der var et diskotek på vej. Siden tonede rygterne ud, men nu bliver der atter nynnet med på en munter melodi:

- Der er fornyet interesse for at leje sig ind, og vi tror på, at det er seriøst, siger Boy Boysen.

Han tilføjer, at interessen går på at skabe 'et diskotek-agtigt sted' på den centrale matrikel, og det flugter perfekt med trioens tanker. Den ultimative drøm for Boy Boysen, Jan Jessen og Bjarke Hansen er lige præcis at sørge for, at byen får et diskotek, for 'det, synes vi, at Ringkøbing mangler.'

Annonce

Salgsprisen justeret ned

Boy Boysen ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvem det er, der kan se muligheder i det gamle posthus. Men vedkommende er interesseret i 'en stor del af stedet,' og der har allerede været flere fremvisninger.

Det tidligere posthusdomicil, der er opført i 1929 og om- og tilbygget for omkring 30 år siden, har et samlet areal på godt 1200 kvadratmeter fordelt på tre plan:

- Jeg tror på, at det er realistisk. Og vi håber på, at der kan åbne et diskotek i bygningen i 2020, siger Boy Boysen.

Han har ingen forestillinger om, at de tre erhvervsfolk skal være involveret i selve driften af et muligt diskotek på Nørredige; Ringkøbing Invest vil blot stå som udlejer.

Udover gode rytmer i nattelivet har der også været idéer fremme om at indrette et esports-hus, et vandrerhjem og ungdomsboliger i det hedengangne posthus, som i december 2015 blev sat til salg af Post Danmark, der dengang forlangte 3,3 millioner kroner for nøglerne.

Sidenhen blev kontantprisen justeret ned til 2,3 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Som ung var Jesper Märcher Larsen professionel fodboldspiller. Nu bruger han sin energi på at drive Skousen Invita-butik i Ringkøbing

Annonce