Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Små lækre kager er på vej

Lea Cesar har fået indrettet et bageri i bagbutikken, så hun kan lave både festkager og cup cakes i sin butik, der åbner den 26. september. Foto: Jørgen Kirk

Cup-cake-butikken "Baking Sins by Lea" åbner den 26. september i Nygade

Annonce

Ringkøbing: Cup cakes er populære, og den 26. september åbner en hel butik med cup cakes i Ringkøbing.

Bag butikken står Lea Cesar, der i to år har drevet firmaet "Baking Sins by Lea" fra cafeteriaet på Familiepark West i Hee. Her har hun lavet bryllupskager og festkager på bestilling samt en smule cup cakes.

- Jeg vil gerne tættere på kunderne og bage flere cup cakes, så derfor rykker jeg til Ringkøbing, fortæller slovenske lea Cesar.

Hun har fået indrettet et helt kagebageri i butikken i Nygade ved siden af Blomster Design. Herfra vil hun stadig producere store kager på bestilling til bryllupper, barnedåb og andre fester, men hun vil også producere cup cakes, brownies, marengs og mange andre slags små kager.

- Jeg vil bruge sæsonens frugt som fyld i mine kager, jeg har lige været ude for at plukke brombær og har lavet marmelade af dem til fyld i mine kager, forklarer Lea Cesar.

Hun vilholde åbent hver dag fra klokken 13-17, for formiddagen skal bruges på at bage friske kager og lave bestillingskagerne.

Hun er ikke uddannet bager, men har altid bagt og begyndte for fire år siden at producere store kager på hobbyplan. Efterspørgslen var så stor, at hun dannede sit eget firma.

- Jeg har været på dekorationskurser i både Storbritannien og i Danmark, hvor jeg har lært at lave sukkerblomster og modelering med fondant.

Hun ville egentlig have åbnet butikken allerede i august, men kage-efterspørgslen har været så stor på bryllupskager, at hun først her i september har haft tid til at gøre butikken og bageriet i baglokalet klar til brug.

Butikken vil også blive brugt på at holde kurser for børn.

- Det er så hyggeligt at lave kurser for børn, de bliver så begejstrede over resultatet og er stolte over at kunne tage kager med hjem til forældrene, siger Lea Cesar med et smil.

Nu skal hun lige i gang med butikken, men hun håber, at hun kan holde kurser op til efterårsferien og til Halloween.

Baking Sins by Lea åbner den 26. september klokken 15.-18.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Masser af druer

Annonce