Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Vestjyderne gik 43.400 kilometer på 80 dage…

43.400 kilometer på 80 dage. Så langt har en gruppe på 180 vestjyder gået for Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne. Foto: Bibliotekerne
Også i december er der mange arrangementer på bibliotekerne.

Klumme: I 80 dage har en gruppe på cirka 180 vestjyder været med i Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes online begivenhed Jorden rund på 80 dage. Begivenheden blev skudt i gang fredag den 27. august og sluttede officielt søndag den 14 november.
Fredag den 12 november nåede de målet, men først ved sammentællingen mandag den 15. november stod det klart, at de tilsammen rent faktisk havde gået hele Jorden rundt…
Slutresultatet blev 43.400 km eller 61.999.882 skridt, hvilket svarer til 108 procent af distancen.
Og der var også spænding lige til det sidste. For med kun en uge tilbage af udfordringen havde gruppen rundet 96 procent af distancen, men de manglede stadig at samle godt 2 millioner skridt for at nå den samlede distance rundt om Jorden på 40.076 km.
Hver dag målte deltagerne deres fysiske aktivitet på en skridttæller eller telefon, og om aftenen blev dagens tal delt i Facebookgruppen Jorden rundt på 80 dage. Hver uge blev der lavet en sammentælling, så alle kunne følge med i hvordan det gik.
Gruppen fungerede som et fællesskab, hvor man kunne heppe på hinanden ved at give likes og opmuntrende kommentarerer. Alle skridt talte med, så hvad end man gik 2.000 eller +30.000 skridt om dagen, så bidrog alle deltagere til at nå det samlede mål.
Nogle deltagere har endda været så aktive, at de hver især har bidraget med over 1 million skridt i perioden. Og så har nogle af kommunens ældre borgere også været med, når gå-klubberne på plejehjemmene har taget dem med på tur. Her har de samlet skridt i fællesskab og delt i gruppen, hvor mange skridt de har samlet tilsammen.
Som et led i Bibliotekernes Temasamarbejde – Sammen i bevægelse har formålet været at få mere bevægelse ind i deltagernes hverdag, og det håber vi er lykkedes.
Begivenheden har i hvert fald været en stor succes, og har endda indbragt kage til biblioteket i en landsdækkende konkurrence, som den bedste idé under temaet Sammen i bevægelse.
Efterfølgende har flere af deltagere også tilkendegivet, at Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne gerne må lave en lignende udfordring igen… Og hvem ved… Næste gang skal vi måske gå til Månen…

Kommende arrangementer
Denne klumme skal slutte med en præsentation af efterårssæsonens sidste arrangementer ved bibliotekerne.
Onsdag den 8. december klokken 10.00 kan børn i alderen 4 til 7 år se Julefis med Trille og Tralle på Tarm Bibliotek. Det er en musikalsk juleforestilling om Trille og Tralle der er 410 år tilsammen og kan lide at synge, danse og lave nissemagi. Men de er ikke helt artige. Bestil gratis billet på riskbib.dk fra onsdag den 1. december klokken 10.00.
Torsdag den 9. december klokken 10.00 kan de 3 til 7 årige opleve Nissemor og Kanelia i julenød på Videbæk Bibliotek. Det er en sjov og eventyrlig juleforestilling fyldt med skøre påfund, iørefaldende sange og julehygge. Bestil gratis billet på riskbib.dk fra torsdag den 2. december klokken 10.00.

Nissemor og Kanelia.

Torsdag den 9. december klokken 19.00 afholdes foredraget Naturgenoprettede søer i Vestjylland – erstatninger for eutrofe fjorde eller bonuslokaliteter for fuglene?ved Kevin Kuhlmann Clausen, forsker, ph.d., Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. I foredraget løftes sløret for, hvad naturgenopretningerne har betydet for forekomsten af fugle i Vestjylland. Det sker på Tarm Bibliotek. Køb billet på riskbib.dk - 30 kr.

Vi ses på DIT bibliotek! Brug det - det er her for DIG.

Annonce


Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Fyraftenssang

Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Susanne Bøndergaard fik både blomster, vase og vers da hun rundede 25 år i mediehuset

Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

O at være en høne

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Kultur for alle: Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne byder velkommen til et blik ind i forårets program

Ugeavisen Ringkøbing

G. Bech-Hansen har købt stort ind til nytårskur

Ugeavisen Ringkøbing

A.V. Vejgaard har fire sælgere på arbejde til nytårskur med en ny sællert i Taigo

Ugeavisen Ringkøbing

Kalenderen

Ugeavisen Ringkøbing

Toyota: Køb din nye hybridbil nu, hvis du vil være sikker på, at den er klar til sommersolen

Ugeavisen Ringkøbing

Tang Biler er stolt over at have Årets Bil og Danmarkspremiere på S-Cross

Ugeavisen Ringkøbing

4700 borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune kan komme til psykolog med få dages varsel

Ugeavisen Ringkøbing

Overtro, varsler og vilde ritualer: Fem overraskende nytårstraditioner

Ugeavisen Ringkøbing

Kalenderen

Annonce