Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Vi har fået dybere samtaler med spørgekortene

Familien Bredtoft undtagen far Henrik. Fra venstre Randi, Cecilie, Nicolai, Alberte og Christina samlet ved spisebordet til en snak om Go'Samtale. Foto: Jørgen Kirk
Man kan blive overrasket over, hvor meget ens børn ved om et emne, siger Randi Bredtoft om Go'Samtale
Annonce

Rækker Mølle: Familien er samlet rundt om spisebordet i parcelhuset, aftensmaden er næsten spist, og mens de sidste tygger af munden, bliver Go'Samtale-kortene fundet frem.

- Vi prøver at gætte ud fra billedet på bagsiden, hvad vi skal snakke om. Nogle er lidt nemmere at gætte end andre, fortæller 12-årige Cecilie.

- Det er sjovest, når vi er mange om bordet. Det er vi som regel til aftensmaden, måske lige undtaget Henrik. Vi tager kortene frem, når der er tid til at snakke efter maden, en tre-fem gange om ugen, fortæller mor Randi.

Familien har prøvet samtalekortene, siden de udkom.

Inden da havde de været testfamilie for nogle af de første udgaver af samtalekortene. En af udviklerne, Ann Charlotte Nørremark er nemlig familie.

- Hun er vores tante, mors brors kone, forklarer 14-årige Nicolai.

Som mor har Randi Bredtoft været imponeret over, hvor meget hendes børn kan byde ind med under snakkene.

- De vidste for eksempel utroligt meget om miljø, påpeger hun.

Som den yngste skal Alberte nogen gange have ord og begreber forklaret, men hun synes alligevel, at det er hyggeligt at få kortene på bordet.

- Vi andre ved heller ikke altid, hvordan et ord skal forstås, men så snakker vi om det, siger Nicolai.

Alle kan som regel bidrage med noget til snakken omkring bordet.

- Vi får nogle emner på bordet, som vi normalt ikke ville komme ind på. Nogen gange kan det så være svært at kunne huske nogle eksempler om ordet, for eksempel pinlig, mener Cecilie.

- Det giver nogle andre snakke, end vi normalt har, hvor det meget kommer til at handle om det daglige. Vi får nogle mere spændende snakke, hvor alle bliver hørt, mener Christina.

Familiens medlemmer synes, at jo mere de bruger kortene, des bedre bliver de også til at komme med kommentarer til ordene.

- Til at starte med var jeg da spændt på, om mine børn overhovedet havde lyst til at bruge kortene, men det vil de gerne, fortæller Randi.

Kortene har også inspireret familien til at lege den Varme Stol, hvor en person sidder i stolen og de øvrige familiemedlemmer skal sige, hvad de synes, personen er god til.

De første kort var mere kristent baseret, blandt andet med bibelcitater, men nu er samtalekortene generelle og kan bruges af alle, mener Randi Bredtoft.

- De kan ikke bare bruges i den nærmeste familie, men også til familie-komsammen, til fødselsdagsfester eller sammen med veninder, siger Randi Bredtoft.

Familien Bredtoft

Består af Randi og Henrik Søgaard Bredtoft.

De er begge 42 år, hun er servicemedarbejder hos Krifa i Herning, mens han arbejder for Nr. Vium Maskinstation.

De har Christina, der er 17 år og går i 1. G på VGT, Nicolai på 14 år, der går på Videbæk Kristne Friskole, Cecilie på 12 år, der går på Rækker Mølle Skole samt Alberte på 7 år, der også går på Rækker Mølle Skole.

Familien har været testfamilie på nogle af de første udgaver af Go'Samtale, da Ann Charlotte Nørremark er gift med Randis bror.

Hvordan får man taget de gode samtaler med sine børn, to lokale har lavet nogle spørgsmålkort, som familier kan buge tila t få sat gang i snakke. Vi skal besøge en familie i Rk. Mølle med fire børn mellem 17 og 7 år til en snak om, hvordan de har brugt kortene..:Foto: Jørgen Kirk

Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Masser af druer

Annonce