Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Vi vandt mod Brabrand på udebane

Efter et udebanenederlag til topholdet Skive skal cheftræner Nicolai Wael nu sætte holdet op mod Brabrand. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Cheftræner Nicolai Wael er optimist før forårets første hjemmekamp.
Annonce

Optakt: Så blev et spændende forår skudt i gang sidste fredag i Skive med et knebent nederlag til et skarpt Skive mandskab, der ser ud til at mene det alvorligt med deres oprykningsambitioner. Netop derfor var det glædeligt at konstatere, at vi var så godt med – både med en busfuld tilhængere – men også med fint spil og gode chancer kampen igennem, og havde vi udnyttet vores største mulighed til udligning til 1-1, var vi også kommet fra Hancock Arena med mindst 1 point. Sådan gik det ikke, og fair nok med det.

På mange parametre fik vi dog vist, at der ikke er langt op til toppen for vores hold, og det skal selvfølgelig bringes videre til kampen mod Brabrand. Aarhusianerne fik ikke den bedste start på dette forår med kun 1-1 mod Tarup/Paarup trods spil og chancer til langt mere, og det efterlader holdet i subtoppen med god afstand til de øverste. Vi ligger selv 7 point efter holdet, men vandt sidst 2-1 på Brabrand Stadion med 2 mål af Jesper Lange. Det gentager sig med sikkerhed ikke, da Lange i vinterpausen er rykket til Middelfart, men både Lennard og Lund har gjort det godt på toppen, så mon ikke de passende kan tage over med et mål hver.

- Vi har haft en stor udskiftning hen over vinteren og sagt farvel til Marcos Ugarte, Joshua Luther, Jonas Magnussen, Matias Thorup, Andres Lope og som nævnt Lange, fortæller Nicolai Wael.

- Men vi har også fået andre ind som Casper Petersen og Mikkel Brogaard fra Holstebro, Rasmus Rask fra Sønderborg og Taofik samt Eduard fra Trinidad og Cuba, så vi råder stadig over en god trup. Samtidig har det jo betydet, at flere unge på holdet har fået mere ansvar og også trådt i karakter både på træningsbanen og i kamp, så den vej rundt har det kun åbnet for den talentudvikling, vi gerne vil se.

Førsteholdstruppen består af 28 spillere, der alle vil give en halv arm for at være med på 2. divisionsholdet, og de profiterer alle af et godt og konkurrencedygtigt miljø. Samtidig har vi 4-5 af vores dygtigste U19 spillere med til 2 træningspas om ugen, så talentmassen har aldrig været større end for nuværende. Og sammenholdt med et godt besat træneromklædningsrum med dygtige folk til både 2. div, jyllandsserie og U19 liga 1, så tegner fremtiden lyst for RIF.

Vores nederlag i Skive betød ikke alverden i forhold til vores forfølgere fra Dalum og Vejgaard, da begge hold også tabte, så forspringet er stadig på 6 point med nu kun 5 kampe tilbage. Vi vil bare mere end bevare forspringet, for da alle point kommer med over i oprykningsspillet, gælder det om at holde sig til, så forårets slutspil med 11 kampe ikke bare bliver en gratis omgang uden noget på spil.

Der er lidt tvivl om Dennis Juelsgaard, der måtte udgå i Skive, men ellers forventes alle klar til kampen. Velkommen til Brabrand, tilskuere og dommertrio.

Jens S. Nielsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Susanne i Kurbadet

Annonce