Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Y' Mens Genbrugsbutik er åben igen

Overskuddet fra Y' Mens Clubs genbrugsbutik på Sønderbyvej går til hjælp til forskellige velgørende organisationer. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Ringkøbing: Genbrugsbutikkerne bugner af fine effekter efter flere måneders nedlukning.

Det gælder også Y' Mens genbrugsbutik på Sønderbyvej.

- Vi har sammen med andre organisationer i Ringkøbing haft ansvaret for at tømme genbrugscontaineren på genbrugspladsen, hvor rigtig mange har sat effekter. Tak for det, siger Ib Gravesen fra Y' Mens Club i Ringkøbing.

Overskuddet fra genbrugsbutikken går til forskellige former for hjælp.

I 2020 gav det 479.000 kroner, blandt andet 34.000 kroner til de lokale KFUM-spejdere.

Også her i 2021 er der allerede bevilget 87.000 kroner, især hjælp vedrørende pandemien.

Der er bevilget hjælp til værnemidler i Bangladesh, væresteder for udsatte gennem Kirkens Korshær og til sogneindsamlinger til Folkekirkens Nødhjælp. Lokalt er der givet til Det Blå Hus i Spjald, til spejderarbejder ved Trevældcentret og støtte til veteranfamilier gennem KFUM Soldaterhjem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce