Annonce
Ugeavisen Struer

Årets sidste golfmatch

Der var glade vindere med flotte præmier efter årets sidste klubturnering i Lemvig Golfklub. Foto: A.P. Christensen
Annonce

LEMVIG: Søndag den 6. oktober afviklede Lemvig Golfklub i samarbejde med Royal Unibrew årets sidste klubturnering på Lemvig Golfbane.

66 golfspillere stillede op til matchen, der blev afviklet i herligt sensommervejr, og efter matchen kunne man køre vinderne. Det var en holdturnering med tre spillere på hvert hold, og de to bedste stableford-scores på hvert hold var tællende.

Vinderholdet blev Team Lorentsen - Ivar Lorentsen, Steen Andersen og Aung Khai Tun - der præsterede imponerende 90 points.

Nummer to blev Team Toxic - Jens Kibsgaard, Jimmi Bach Fernandez og René Lyberth - med 84 points, mens Team Jensen/Weibel/Weibel - Thomas Birch, Rasmus Weibel og Tommy Weibel - blev nummer tre med 82 points.

Der var også præmier til de spillere, der kom tættest på flaget på de fire par 3-huller.

På hul 6 var det Johan Bjerg med 4,10 meter. På hul 8 var det Jette Poulsen med 1,29 meter, på hul 12 Morten Jensen med 9,59 meter og på hul 16 Jens Kibsgaard med 1,25 meter.

Villadsen Agentur ved Tommy Sig Weibel havde sat en 58 tommer fladskærm på spil til den dygtige spiller, der ved årets klubturneringer formåede at lave hole-in-one. Det lykkedes dog ikke i årets løb, og derfor blev vinderen af fladskærmen fundet ved lodtrækning efter årets sidste match. Den heldige vinder blev Lars "Trylle" Jakobsgaard.

Lars Jakobsgaard (til højre) blev den heldige vinder af en 58 tommer fladskærm, som Villadsen Agentur ved Tommy Sig Weibel havde sponsoreret til årets gennemgående hole-in-one-turnering. Foto: A. P. Christensen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Venø Færgen fylder 10 år

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Har du set Max?

Ugeavisen Struer

Dagcentrene åbner op igen

Annonce