Annonce
Ugeavisen Struer

1000 tilmeldte: Stort stævne må aflyse

Struer Cup melder sig i rækken af aflyste begivenheder i 2020 i kølvandet på covid-19. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Tilmeldingen var større i år end tidligere, men på grund af corona ser arrangørerne af Struer Cup sig nødsagede til at aflyse
Annonce

Struer: Den 18.-20. september skulle op imod 1000 håndboldglade drenge og piger have tørnet sammen til Struer Cup - Powered by Sport 24.

Men på grund af covid-19-situationen, hvor det nu ser ud til, at der går et stykke tid, før de ellers planlagte lempelser kan gennemføres, har Struer Håndbold, der står for Struer Cup, valgt at aflyse årets cup.

- Vi er enige om i bestyrelsen, at vi ikke kan gennemføre stævnet med flere end 200 håndboldkampe på forsvarlig vis, skriver formanden for Struer Håndbold, Martin Rasborg.

Aflysningen er særlig hård for klubben,  da det tidligere på året viste sig, at tilmeldingen til dette års cup, som plejer at være god, netop i år var rigtig stærk.

- Tilmeldingerne kom tidligere, end de plejede. Vi havde mere eller mindre udsolgt før sommerferien, og det var jo rigtig positivt. Derfor er det så ærgerligt at måtte aflyse, siger Peter L. Johannesen, der har siddet i bestyrelsen for Struer Håndbold i mere end 20 år.

- Jeg tror, at folk manglede et eller andet, da mange af de sidste  stævner i foråret måtte aflyses på grund af corona. Og så håbede de, at stævner som Struer Cup måske både kunne virke som afslutningen på sidste sæson og starten på den nye, siger han.

Annonce

Måtte egentlig godt

Som corona-reglerne er lige nu, måtte Struer Cup for så vidt godt finde sted, blot med en del modifikationer. Eksempelvis skulle hver spilrække isoleres, og der måtte eksempelvis ikke være nogen sammenhæng mellem U11-drengene og U11-pigerne.

Dommerne måtte ikke gå igen i de enkelte haller, de skulle være afskåret helt fra hinanden, og der ville være øgede krav til afstand.


Det stævne, som vi gerne vil stå for, det handler om at blive rystet sammen, være sociale og møde venner fra andre klubber. Det ville vi ikke kunne opretholde under de gældende regler.

Peter L. Johannesen, bestyrelsesmedlem, Struer Håndbold


Det ville gøre det svært at udøve spisning for så mange deltagere samt at sove på skoler, som der er tradition for under stævnerne.

- Det stævne, som vi gerne vil stå for, det handler om at blive rystet sammen, være sociale og møde venner fra andre klubber. Det ville vi ikke kunne opretholde under de gældende regler. Så er værdien af stævnet væk for os, og så er det mere et spørgsmål om afvikling for afviklingens skyld, og det vil vi ikke, siger Peter L. Johannesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Oline ryster posen

Annonce