Annonce
Ugeavisen Struer

Aktiv fredag i byen

Borgerne i Struer kunne igen indtage midtbyens gader en fredag aften efter en lang sommer uden de sædvanlige Open By Night-arrangementer. Foto: Steffan Skov
Annonce

Struer: 2020 har ikke været det store at skrive hjem om efter at Danmark blev sendt hjem i coronakarantæne i marts.

Coronaen skrinlagde ikke bare festivaler og andre store events. Restriktionerne i kølvandet på virussen lagde også  handelsgader og midtbyer øde, og først hen over sommeren er der igen kommet liv - naturligvis med afstand - i gågaderne.

Det gælder også i Struer, hvor handelsstanden normalt ville byde på Open By Night hen over forår og sommer. Ikke i år. Men fredag var handelsstanden og Lydens By på banen med en coronavenlig erstatning, en slags mini Open By Night, med torvemarked og gode tilbud i en lang række af midtbyens forretninger.

Mange borgere greb muligheden for igen at tage en fredag i byens gågader og vise deres støtte til de lokale forretninger.

Annonce

Litteratur og musik

Ville man krydre fredagen med lidt åndeligt føde, så tog Struer Bibliotek og Sporet7600 fredag eftermiddag hul på et arrangement ved siloen på havnen.

Her kunne deltagerne møde forfatter og modtager af Nordisk Råds litteraturpris i 2019, Jonas Eika, der fortalte om litteratur og aktivisme.

Eika blev kendt, da han brugte sin takketale ved prisoverrækkelsen til at kritisere regeringens udlændinge- og boligpolitik i utvetydige vendinger.

Der var også lejlighed til at opleve musik med Patina. Bandet vandt i 2019 KarriereKanonen, og har turneret med Alphabeat, og i februar blev de nomineret til P3 Talentet ved P3 Guld.

Lokale Steffen Marzivila indtog sammen med sit band i skiftende størrelse også scenen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Oline ryster posen

Annonce