Annonce
Ugeavisen Struer

Annette ville gå 100 kilometer på 20 timer, men undervejs måtte hun ringe til lægen

Annette Clemmensen nåede 60 ud af 100 planlagte kilometer på det, der må siges at være en meget lang gåtur for velgørenhed. Privatfoto
- Hvis jeg havde været hans patient, og jeg havde begivet mig ud på den tur, så havde han givet mig en røvfuld, lyder det fra Annette Clemmensen, der for nyligt forsøgte at gå 100 kilometer for velgørenhed blot fire måneder efter en fødsel.

Thyholm/Bjerringbro: - Det bliver interessant.

Sådan lød konklusionen fra 35-årige Annette Clemmensen, den tidligere thyholmer, før hun i weekenden den 11 og 12. september skulle ud på en 100 kilometer lang gåtur - blot fire måneder efter hun fødte sit tredje barn. Og hun ville gennemføre på 20 timer, havde hun besluttet sig for. Den ualmindeligt lange gåtur skulle gennemføres for at samle penge ind til foreningen Den Tapre Landssoldat, der hjælper veteraner og deres pårørende. Både Annette og hendes mand arbejder i Forsvaret, og hendes mand er veteran.

Men hvordan gik det så?

Annonce

Lægen sagde stop

- Jeg har lovet mine mange fantastiske sponsorer, at jeg skylder dem de sidste 40 kilometer, fortæller Annette, da Ugeavisen fanger hende over telefonen få dage efter løbet, der fandt sted i Bjerringbro.

For det blev ikke til 100 kilometer, som hun havde håbet. Efter cirka 42 kilometer begyndte Annette, der fødte sit tredje barn for fire måneder siden, at få smerter i blandt andet bækkenet, og det fik hende til at ringe til vagtlægen.

- Det var lægen, der tog beslutningen om, at jeg skulle stoppe. Fødderne, benene og hovedet havde det godt, men bækkenet var bare ikke kommet sig endnu efter graviditeten. Lægen sagde, hvis jeg havde været hans patient, og jeg havde begivet mig ud på den tur, så havde han givet mig en røvfuld, siger Annette med et grin.

Annette gik turen i uniform og med fuld opbakning, hvilket betyder 12 kilo ekstra at bære på.- Hvis jeg var gået uden, så havde jeg nok godt kunnet gennemføre, vurderer hun. Privatfoto

Turen var dog ikke spildt. Annette Clemmensen, der er som overkonstabel af første grad, og med arbejde som stabshjælper og militærfysisk træner på Oksbøl Kaserne tidligere har gået 55 kilometer som længste distance i ét hug.

Fødderne, benene og hovedet havde det godt, men bækkenet var bare ikke kommet sig endnu efter graviditeten.

Annette Clemmensen

- Så jeg slog min egen personlige rekord. Men det er da ærgerligt, at jeg ikke lige kunne tage de sidste 40, men jeg ville heller ikke ødelægge mig selv, siger Annette, der ugentligt får mange kilometer i benene på løbeture.

Annonce

Kage og chokolade

Og hvor meget blev der så samlet ind? Over 5000 kroner, selvom Annette ikke kunne gå hele distancen. Det hele er dog ikke indsamlet af Annette, men foreningen ønsker ikke at oplyse det præcise beløb.

- Sponsorerne er fantastiske mennesker, der har doneret alligevel, selvom jeg ikke kunne gennemføre, og jeg fik en fantastisk opbakning undervejs, også fra mine følgere på Instagram, så jeg er glad, siger Annette.

Efter et par dage med restitution og et besøg ved lægen er Annette tilbage i løbeskoene. De 60 kilometer, som det trods alt blev til, gik hun på ti timer og 36 minutter, så hvis hun havde haft mulighed for at fortsætte, så ville hun formentlig have nået sit mål på de 20 timer.

- Og jeg fik talt i telefon med mine veninder undervejs, og spist masser af kage og chokolade, så alt er godt. Så må jeg tage de resterende 40 kilometer næste år, siger Annette.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Vær visionær og drop sognerådspolitikken

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Mads har vundet guld i noget, vi alle har gjort på et værtshus

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Ti år som borgmester: Familielivet har fungeret - takket være min kone

Ugeavisen Struer

Ausumgaard kunne melde udsolgt på en måned

Ugeavisen Struer

Taiyo skal være model, mens mor kæmper for et ordentligt liv for ham og hans venner

Ugeavisen Struer

Besked fra konen: Så plant da den æbleplantage

Ugeavisen Struer

Til Milles fødselsdag kommer sandheden frem

Ugeavisen Struer

Johanne droppede ud af gymnasiet og gik i butikslære: Nu har hun fået en pris

Ugeavisen Struer

Skytte vandt hele fem guldmedaljer ved én turnering

Ugeavisen Struer

Oplev nedtonede versioner af Peter Sommers sange

Ugeavisen Struer

Når ny udstilling åbner, bliver det med masser af indslag

Ugeavisen Struer

Hør om biologien bag sundhed og trivsel

Ugeavisen Struer

Nye embedsmænd i broderlogen

Ugeavisen Struer

Tv-dommer kommer til Thyholm

Ugeavisen Struer

Test og vaccination i samme ramme: Bliv stukket i gågaden

Ugeavisen Struer

Sogneaften om allehelgen og halloween

Ugeavisen Struer

En by med midterskilning

Ugeavisen Struer

Golf reddede Jeanettes liv: - På golfbanen er der ikke nogen der kan se, at du er skør i bolden

Ugeavisen Struer

Minister klipper den røde snor ved ny nærpolitistation

Ugeavisen Struer

Åbner selvbetjening: Køb blomster og gaver hver dag året rundt

Ugeavisen Struer

Hør kunstnere introducere deres egen kunst

Ugeavisen Struer

Forsangeren fra Carpark North giver solokoncert

Ugeavisen Struer

Se på fugle hos bilforhandleren

Annonce