Annonce
Ugeavisen Struer

Ansøgninger til feriehjælp mere end fordoblet

Antallet af folk der har ansøgt om feriehjælp i Struer i år er mere end fordoblet i forhold til sidste år. Arkivfoto: Morten Stricker.
Dansk Folkehjælp oplever i år en stor stigning i antallet af ansøgere til feriehjælp, også i Struer, hvor tallet er steget med 23 ansøgninger på et år
Annonce

Struer: Det er ikke alle, der har råd til at komme på ferie med sine børn, og en coronakrise gør ikke den situation nemmere. Det mærker de tydeligt hos Dansk Folkehjælp, som er den største formidler af feriehjælp til fattige familier i Danmark, hvor antallet af ansøgere til feriehjælp er steget kraftigt.

I Struer Kommune har 31 familier i år søgt om økonomisk hjælp til sommerferien, mens tallet sidste år i kommunen lå på otte.

- Den nuværende krise kræver meget af samtlige danskere, og jeg tror, at alle glæder sig til sommerferie lige nu, siger Klaus Nørlem, generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, i en pressemeddelelse, og fortsætter:

- For mange udsatte og fattige familier er behovet for ferie og et afbræk fra hverdagen særligt stort i år. Mange af de familier, der søger feriehjælp hos Dansk Folkehjælp, er uden beskæftigelse, og ansøgerne til feriehjælp er typisk omgivet af mere komplekse hverdage, der udover fattigdom kan være præget af fysiske og psykiske handicap, misbrug og sygdom samt tragiske sociale omstændigheder. Med feriehjælp kan vi forhåbentlig ændre noget for mange af netop de familier.

For at modtage hjælp skal ansøgeren være enlig forsørger med hjemmeboende børn under 18 år og på overførselsindkomst, og de krav er der altså 31 familier i Struer Kommune, der mener, at de lever op til.

- For mange udsatte og fattige familier er behovet for ferie og et afbræk fra hverdagen særligt stort i år.

Klaus Nørlem, generalsekretær hos Dansk Folkehjælp

Annonce

Vigtigt tiltag

Ferieopholdene bliver ifølge Dansk Folkehjælp afholdt som planlagt på trods af covid-19 i linje med de gældende retningslinjer. Ifølge pressemeddelelsen fra Dansk Folkehjælp har mange af de udsatte børn i forvejen en hverdag uden fritidsaktiviteter såsom fodbold eller svømmeundervisning fordi der ikke er råd, og at ferieopholdene derfor er særligt vigtige.

"Erfaringer viser, at tilbud om gode fællesoplevelser til socialt udsatte familier med børn - f.eks. i form af et ferieophold - bidrager til fornyet livsmod og forøget livskvalitet," skriver Dansk Folkehjælp.

Feriehjælpen er støttet af Arbejdsmarkedets Feriefond, Ole Kirk’s Fond samt en række øvrige private fonde samt bidrag fra virksomheder og private bidragydere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Grums i drikkevandet

Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce