Annonce
Ugeavisen Struer

At tage sin skæbne på sig - også i disse coronatider

Valgmenighedspræst Henrik Sommer. Privatfoto
Valgmenighedspræst Henrik Sommer har skrevet dette års sidste Ugens ord.
Annonce

Struer: Her ved overgangen fra et 2020 præget af corona til et 2021, som måske bliver anderledes, kom jeg til at tænke på Karen Blixen og hendes fortællinger om sit elskede Afrika i bogen "Den afrikanske farm".

Den engelske adelsmand Denys Finch Hatton fyldte meget i hendes liv i Afrika, og alligevel nævnes han næsten ikke i romanen. Denys er for dyrebar for hende til, at der kan fortælles om ham på almindeligt papir.


Hun ser det, hun har været igennem. Hun ser den lidelse, der har været og er hendes, som skæbne.

Henrik Sommer, valgmenighedspræst


Da alting bryder sammen for Karen Blixen, og hun må sælge farmen og forlade sine elskede folk på farmen og i de tilknyttede landsbyer understreges katastrofen af, at Denys falder ned med sin flyvemaskine og dør.

Karen Blixen har mistet alt og har intet længere at leve for. Hun er ofte så fortvivlet, at hun overvejer at tage sit eget liv, men da nyheden om Denys død når hende, er det som om et indre mysterium, der længe har været skjult, pludselig bryder frem og afslører sit væsen for hende.

Annonce

Skæbnen

Hun ser det, hun har været igennem. Hun ser den lidelse, der har været og er hendes, som skæbne. Ikke en skæbne, der tager ansvaret fra hende og gør hende passiv, men en skæbne, der som livsvilkår giver hende styrke til at leve på trods af lidelsen.

En skæbne, der giver hende stof til og mod til at fortælle om andre skæbner i hendes mange efterfølgende bøger.

Karen Blixen havde det svært med Jesus, men Gud Herren, Jahve, Ham troede hun på. Den skæbne, Han havde givet hende, påtog hun sig. Og inspirationen hentede hun i Jobs bog i Gammel Testamente.

Job udholdte skæbnen uden at forbande hverken Gud eller livet selv.

Livet er et vilkår, man må leve under og med. Skæbne er noget, man må tage på sig og er ikke noget, man kan bruge til bortforklaring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Forfatterforedrag aflyst

Annonce