Annonce
Ugeavisen Struer

B&O får nye distributionspartnere i Europa

Nu indgår B&O partnerskaber med både Ingram Micro Inc. og Tech Data. På billedet ses vicedirektør Claus Wiinblad fra ATP, der her - på ægte corona-manér - hilser på administrerende direktør for B&O Kristian Teär. Billedet er fra B&O's generalforsamling tilbage i august. Arkivfoto: Morten Stricker
To europæiske partnerskaber indgås af Bang & Olufsen. Der er tale om samarbejder med henholdsvis en distributør af teknologiske produkter og en amerikansk it-gigant.
Annonce

Struer: Bang & Olufsen har udpeget den globale distributør af teknologiprodukter, Ingram Micro Inc., som ny distributionspartner i Europa.

Derudover indleder Struer-virksomheden også et nyt, europæisk distributionspartnerskab med den amerikanske it-gigant, Tech Data.

Det fremgår af to pressemeddelelser.

Samarbejdet med Ingram Micro skal styrke Bang & Olufsens tilstedeværelse og performance.

- Vi er glade for samarbejdet med Ingram Micro, der styrker vores tilstedeværelse i multibrand og B2B. Vi kan drage fordel af Ingram Micros stærke tilstedeværelse i Europa og viden om forbrugerelektronik til at skalere vores forretning og styrke forbrugeroplevelsen, siger Bang & Olufsens salgsdirektør for Europa Jorge Aguiar i en pressemeddelelse.

Annonce

Salget skal øges

Det andet, nye partnerskab sikrer adgang til B&O's premium-sortiment af lydprodukter for Tech Data-kunderne i Europa.

Til gengæld vil Tech Data støtte Bang & Olufsen i at accelere salget af produkter i regionen - særligt i ikke-Bang & Olufsen-brandede butikker og inden for B2B.

- Bang og Olufsen er et globalt anerkendt lydbrand, og dette nye partnerskab giver en spændende mulighed for vores partnere til at tilbyde et yderst innovativt, premium-udvalg af ’smart home’-produkter til deres kunder i regionen, siger Luc Van Huystee, der er Vice President i Tech Data.

- Vi ser frem til at udnytte skalaen og styrken af vores salgs- og digitale marketingfunktioner til at udvide kendskabet til Bang & Olufsens produkter blandt vores kunder i Europa, fortsætter han.


Vi ser frem til at udnytte skalaen og styrken af vores salgs- og digitale marketingfunktioner til at udvide kendskabet til Bang & Olufsens produkter blandt vores kunder i Europa.

Luc Van Huystee, Vice President i Tech Data
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce