Annonce
Ugeavisen Struer

Bibliotek sætter julehygge i højsædet

Børnenes fest venter lige om hjørnet - også på biblioteket. Arkivfoto: Stine Kjærside
Annonce

Struer: Julen nærmer sig, og medarbejderne på Struer Bibliotek vil gøre deres for, at det skal blive børnenes fest.

De skruer op for julehyggen med julekort, julemandens hus, lege, en konkurrence og julefilm.

Det oplyser Struer Bibliotek i en pressemeddelelse.

Biblioteket tager forskud på julen med et arrangement lørdag den 28. november, hvor pædagog Ditte Liebach læser og fortæller julehistorier for børn fra tre til seks år.

Hun gentager højtlæsningen med nye julehistorier lørdag den 12. december. Begge dage foregår på Struer Bibliotek klokken 10.30 og klokken 11.15.

Man skal blot huske at booke en gratis billet til fortællingerne. Biblioteket sørger for, at der er god afstand mellem børnene, og der er sprit og mundbind til alle, der skulle mangle.

På biblioteket kan man også lave sit eget personlige julekort, skrive en julehilsen til biblioteket og aflevere det. På den måde kan man være med i lodtrækningen om en flot julekurv med godter og sponsorerede gaver til hele familien. Der trækkes lod hver mandag.

Alle julekort bliver udstillet i forbindelse med, at biblioteket laver julemandens hus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce